En stigning i folkepensionsalderen har i 2020 bidraget til at trække antallet af nye førtidspensionister op.
Der kom 24.400 nye førtidspensionister til i Danmark i 2020. Det er den største tilgang i over ti år, viser tal fra Danmarks Statistik.
Førtidspension bliver givet af det offentlige til personer mellem 18 og 69 år, som er helt eller delvist uarbejdsdygtige af helbredsmæssige eller sociale årsager.
Førtidspension kan også ydes, når øvrige sociale og helbredsmæssige forhold taler for det, og der er et varigt behov for forsørgelse.
Sidste år var stigningen i nye førtidspensionister størst blandt de 60-69-årige, hvor der var en tilgang på 10.800 personer.
Stigningen for den aldersgruppe skal primært ses i sammenhæng med, at folkepensionsalderen blev yderligere hævet fra 65,5 år til 66 år i 2020.
Når pensionsalderen hæves med et halvt år, vil personer, der modtager for eksempel førtidspension, få et ekstra halvt år i ordningen og dermed trække tallene op.
For de 18-39-årige og 40-59-årige viser tallene fra Danmarks Statistik, at tilgangen til førtidspensionsordningen for de to aldersgrupper sidste år var på samme niveau som før førtidspensionsreformen i 2013.
Reformen skulle ellers hjælpe til med at bremse tilgangen af nye førtidspensionister og hjælpe syge tilbage på arbejdsmarkedet.
Ifølge Tore Stramer, der er cheføkonom i Dansk Erhverv, kan fremgangen for de to aldersgrupper i høj grad tilskrives coronakrisen, som har været med til at give flere langtidsledige.
- Dagens tal tyder desværre på, at en del af de ledighedsberørte er blevet presset ud af arbejdsmarkedet under coronakrisen og er endt på førtidspension.
- Det er bekymrende, da både ledigheden og antallet af personer på førtidspension kan låse sig fast på et højere niveau efter coronakrisen, siger Tore Stramer i en skriftlig kommentar.
Udviklingen gør, at det ifølge cheføkonomen er vigtigt med et fortsat politisk fokus på igen at få nedbragt langtidsledigheden og få bremset tilgangen til førtidspensionsordningen.
Tore Stramer mener, at det skal ske ved opkvalificering og øget uddannelse, men også ved at der gennemføres mere traditionelle arbejdsudbuds- og skattereformer.