Annonce
Erhverv

24syv-chef om tabt udbud: Grotesk at være vidne til

Direktør på Radio24syv Jørgen Ramskov ærgrer sig over, at radioen ikke har vundet udbuddet om en ny DAB-kanal. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Efter otte år som taleradio er det slut for Radio24syv, hvis direktør er rystet over udfaldet af radioudbud.

Et tåkrummende interview med skuespiller Ghita Nørby. Grænseløs satire med seniorkorrespondenten Kirsten Birgit Scihøtz Kretz Hørsholm. Og en hel masse debatprogrammer og dokumentarer.

Radio 24syv har siden sin begyndelse i 2011 gjort sig bemærket som en debatskabende og grænsesøgende radio. Men efter 31. oktober er det slut.

Taleradioen lukker som en konsekvens af, at radioen har tabt udbuddet om sendetilladelsen på en ny statsstøttet DAB-kanal.

Radio24syvs afgående chefredaktør, Jørgen Ramskov, er mildest talt skuffet.

- Det er fuldstændig grotesk at være vidne til, men sådan er det.

- Vi sender indtil 31. oktober. Jeg ser på nogle folk, som selvfølgelig er kede af det, men som er klar til at give den gas. Fordi det har vi gjort indtil nu.

Jørgen Ramskov peger på, at Radio24syv i sin levetid har haft en meget kritisk tilgang til politikere, og at det har været en af radioens store kvaliteter.

- Vi har i hvert fald set det som vores opgave at være efter magthaverne, og jeg er stolt af det, vi har lavet, siger Jørgen Ramskov tirsdag eftermiddag umiddelbart efter, at radiostationens skæbne er blevet afgjort.

Det er sket på et møde i Radio- og tv-nævnet.

Her har nævnet besluttet, at ungdomsradioen Loud skal have lov til at sende på den nye DAB-kanal, som Radio24syv håbede at kunne overleve på.

Jørgen Ramskov mener selv, at radioen har sendt en yderst stærk ansøgning i udbuddet om den nye radioplatform.

- Vi har søgt med det, vi har lavet de sidste otte år, og det, vi er stolte af. Jeg fortryder ikke noget. Vi kunne ikke have gjort noget anderledes.

- Vi har søgt med den radio, vi står midt i, og som lytterne er sindssygt glade for. Og som alt andet lige har revolutioneret markedet for taleradio, siger han.

Oprindeligt håbede Radio24syv at kunne fortsætte på FM-båndet, hvorfra stationen har sendt siden sin oprettelse i 2011.

Men en politisk aftale mellem den daværende VLAK-regering og Dansk Folkeparti betød, at Radio24syv opgav at byde, da FM-kanalen tidligere på året blev sendt i udbud igen. Til gengæld kom der håb i form af en ny DAB-kanal.

  • Radio24syvs fremtid afgøres
    Direktør på Radio24syv Jørgen Ramskov ærgrer sig over, at radioen ikke har vundet udbuddet om en ny DAB-kanal. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annonce
Annonce
112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

For første gang: Nu kan du gå i dronningens fodspor

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken