Annonce
Erhverv

4690 virksomheder har søgt lønkompensation på et døgn

Erhvervsministeriet forventer, at 50.000 vil gøre brug af ordning for lønkompensation under coronakrise.

Tusindvis af danske virksomheder har søgt om at få lønkompensation for medarbejdere, der er sendt hjem som følge af coronakrisen.

Onsdag åbnede Erhvervsstyrelsen for ansøgninger fra virksomheder, og på de første 24 timer har 4690 virksomheder ansøgt. Det oplyser Erhvervsministeriet i en pressemeddelelse.

Lønkompensation for hjemsendte ansatte er en af de hjælpepakker, som Folketinget har vedtaget for at redde virksomheder og job, der er udsatte på grund af coronakrisen.

Den gælder for virksomheder, som er hårdt ramt af situationen omkring coronavirus og står over for at skulle fyre 30 procent af staben eller flere end 50 ansatte.

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) kalder det positivt, at så mange virksomheder er interesseret i at bruge ordningen.

- Det er utroligt positivt, at så mange virksomheder har søgt, for det betyder jo, at rigtigt mange danskere kan beholde deres arbejdsplads og den løn, de har været vant til, selv om vi er ramt af en coronakrise.

- Samtidig giver det virksomhederne en større mulighed for at kunne vende tilbage til normalen med gode medarbejdere og kompetencer i virksomheden, når vi engang kommer på den anden side af det her, siger han i en skriftlig kommentar.

Erhvervsministeriet har endnu ikke tal for, hvor mange ansatte der er søgt kompensation for. Forventningen er, at omkring 50.000 virksomheder vil bruge ordningen.

Ordningen betyder, at virksomheder kan sende ansatte hjem, og at staten går ind og dækker en del af lønnen.

For fastansatte er det 75 procent op 23.000 kroner om måneden. For timelønnede er det 90 procent op til 26.000 kroner om måneden.

Hvis de ansatte tjener mere end disse beløb, skal virksomhederne dække resten, og de forpligter sig samtidig til ikke at dele fyresedler ud.

De ansatte bidrager til ordningen ved at afholde fem fri-, ferie- eller afspadseringsdage i den periode, hvor de går hjemme.

Ordningen løber fra 9. marts til 8. juni.

Annonce
Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

Annonce
Annonce
Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

Lolland

Fjerner alle skraldespande

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse

Indland

Beredskab tilbage ved Børsen efter gløder blussede op over natten

Falster

Mark O's nye eventyr tog dem på sengen: "Gud, der er mange"

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Erhverv

Lokal hæder til danmarksmesterskaberne

Guldborgsund

Dronningen om sin gåtur på Falster: - Det var lidt usædvanligt

Guldborgsund

Se billederne: Dronning Mary på besøg på Falster

112

Kørte spritstiv i lånt bil: Så blev den taget

112

Søstre fra Levakovic-familie idømmes fængsel for at svindle ældre

Guldborgsund

Begejstret Mary: Fin rute og dejlig skov

Indland

Danskernes arbejdsglæde slår rekord

Lolland

Babydrabssagen: Nu er det op til nævningerne og dommerne

Udland

Tv-tårn brækker over i ukrainsk storby efter muligt angreb

Guldborgsund

Her sker det: Dronningen indvier vandrerute på Falster

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Se videoen: Den stjal rampelyset fra Mary på stor royal dag

Sport

Medaljeslugende dansk kajakroer fra Maribo udtaget til OL

Indland

Savnet 18-årig kvinde fra Vestjylland er fundet i live

Vejret

Se video: Sneen er faldet på Lolland-Falster

Lolland

Kæmpehandel en realitet

Guldborgsund

- Dronning Mary kan godt glæde sig

Lolland

Forudser kritik: Nogle vil sige jeg ikke kan tillade mig det