Annonce
Erhverv

Årets elevplads har god kollega-karma

Formand for HK Privat Sjælland, Lasse Thorn, overrækker pokal og skattekiste til Finn Fjeldhøj (tv.), site manager hos MAN Energy Solutions i Holeby, da virksomheden er kåret til årets elevplads. Det er administrationseleverne Mie Madsen (th.) og Maria Hansen (nr. to fra h.), som har indstillet deres arbejdsplads til prisen. Foto: Jan Knudsen

HK Privat Sjælland overrakte torsdag prisen som årets elevplads til MAN Energy Solutions.

HK Privat Sjælland kårer hvert år årets elevplads inden for en række fagområder, og i år modtog MAN Energy Solutions i Holeby prisen som årets elevplads inden for administration.

Årets elevplads uddeles til en arbejdsplads, som giver eleven spændende udfordringer og samtidig har et rigtig godt arbejdsmiljø.

- Når vi uddeler prisen, er det fordi, det er en hjertesag for os, at de unge får en god start på arbejdslivet, sagde Lasse Thorn, formand for HK Privat Sjælland, da han i går overrakte prisen.

- Når I som virksomhed er udvalgt, så skyldes det, at I formår at klæde jeres elev godt på med de nødvendige faglige kompetencer, og at det er et rart sted at være elev, hvor man føler sig velkommen og glæder sig til at komme på arbejde. Det er god kollega-karma, som vi siger i HK, sagde Lasse Thorn.

MAN Energy Solutions er verdens førende leverandør af grovkalibrerede dieselmotorer til maritimt og stationært brug. Det er en global virksomhed med hovedkvarter i Tyskland. I Danmark er der afdelinger i København, Frederikshavn og i Holeby.

I Holeby er der 152 ansatte, som dels udvikler og designer nye motorer, som bliver produceret i Fjernøsten, og dels står for salg, service og reservedele til kunderne.

MAN Energy Solutions har lige nu to administrationselever, Maria Hansen og Mie Madsen, og det er deres indstilling, der gik rent hjem hos juryen bestående af virksomhedsledere, tillidsrepræsentanter og uddannelsesinstitutioner.

Finn Fjeldhøj overrækker en buket til MAN Energy Solutions to elever som tak for deres indstilling til HK Privat Sjællands pris som årets bedste elevplads. Der var 13 indstillinger til prisen, som en jury valgte en vinder ud fra. Foto: Jan Knudsen

Gode til at give ros

I Maria Hansen indstilling lyder det blandt andet:

"Man får som elev lov til at have fingrene med i næsten alting, hvis man bare er opsøgende og spørgende, og kollegaerne synes også, det er fedt at lære fra sig. (...) Man mødes med et 'hej', 'velbekomme', 'tak for i dag', når man møder kollegaer på gangene, men især også når jeg sidder og passer receptionen. (...) Kollegaerne i afdelingerne, man får lov til at krydse, står klar til at hjælpe, når ens mentor ikke er på arbejde, og de er gode til at rose, når ros skal gives."

Site manager hos MAN Energy Solutions i Holeby, Finn Fjeldhøj, er stolt over, at virksomheden er blevet årets elevplads.

- Det er en stor ære for virksomheden, både for mig, men så sandelig også for lederteamet, siger Finn Fjeldhøj.

Som elev hos MAN Energy Solutions er man med i en turnusordning, hvor man kommer rundt i forskellige afdelinger som teknisk afdeling, salgsafdeling og receptionen.

- Det er blevet en god tradition, at vi beholder eleverne, hvis ellers de har lyst til det, når de er færdige. Nogle er blevet hængende i op mod 40 år, fortæller Finn Fjeldhøj.

28-årige Maria Hansen har cirka et halvt år tilbage af sin kontoruddannelse med administration som speciale, mens 25-årige Mie Madsen har halvandet år tilbage af den toårige uddannelse.

- Vi forsøger at køre det sådan, at der hele tiden er et år forskudt mellem eleverne. Vi prøver også at få en teknisk elev ind, men det er lidt sværere, siger Finn Fjeldhøj.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Inklusion online

Det har på grund af Covid-19-pandemien været en svær tid at starte i for særligt Maria Hansen, der begyndte for halvandet år siden. Hun nåede ikke at blive introduceret til alle opgaver, inden landet lukkede ned.

- Jeg nåede at være her i to uger, inden vi blev sendt hjem. Det var meget specielt, men det fungerede alligevel godt, fordi vi havde Teams, så det var nemt lige at ringe til en kollega og spørge, hvis man var i tvivl om noget. Man kommer langt, hvis man selv rækker ud, fortæller Maria Hansen.

- Det har været en lidt vanskelig periode under Covid-19, men derfor er det også super, at både Maria og Mie skriver, at de blev inkluderet alligevel, for risikoen for at blive tabt under sådan et ansættelsesforhold er godt nok stor. Det er lige meget, om man er elev eller færdiguddannet, så har det ikke været nemt at onboarde medarbejdere i den periode, siger Finn Fjeldhøj.

Han håber, at opmærksomheden med prisen for bedste elevplads, giver flere lyst til at søge elevplads i virksomheden.

- Først og fremmest handler det om at tiltrække medarbejdere og tale virksomheden op. Det er et skulderklap til virksomheden og vores turnusordning, hvor eleverne prøver forskellige opgaver, slutter Finn Fjeldhøj.

  • Formand for HK Privat Sjælland, Lasse Thorn, overrækker pokal og skattekiste til Finn Fjeldhøj (tv.), site manager hos MAN Energy Solutions i Holeby, da virksomheden er kåret til årets elevplads. Det er administrationseleverne Mie Madsen (th.) og Maria Hansen (nr. to fra h.), som har indstillet deres arbejdsplads til prisen. Foto: Jan Knudsen
  • Finn Fjeldhøj overrækker en buket til MAN Energy Solutions to elever som tak for deres indstilling til HK Privat Sjællands pris som årets bedste elevplads. Der var 13 indstillinger til prisen, som en jury valgte en vinder ud fra. Foto: Jan Knudsen
Annonce
Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

Annonce
Annonce
112

Truet af ekskæreste: "Jeg slår dig ihjel"

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Lolland

Fjerner alle skraldespande

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

112

Klip og bøder på Vestlolland

Falster

Mark O's nye eventyr tog dem på sengen: "Gud, der er mange"

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse

Udland

Mand med alkoholskabende krop frifundet for spritkørsel

Erhverv

Lokal hæder til danmarksmesterskaberne

Guldborgsund

Se billederne: Dronning Mary på besøg på Falster

Guldborgsund

Dronningen om sin gåtur på Falster: - Det var lidt usædvanligt

Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

Indland

Beredskab tilbage ved Børsen efter gløder blussede op over natten

Annonce
Annonce
Lolland

Babydrabssagen: Nu er det op til nævningerne og dommerne

112

Søstre fra Levakovic-familie idømmes fængsel for at svindle ældre

Indland

Danskernes arbejdsglæde slår rekord

Udland

Tv-tårn brækker over i ukrainsk storby efter muligt angreb

Guldborgsund

Se videoen: Den stjal rampelyset fra Mary på stor royal dag

Guldborgsund

Her sker det: Dronningen indvier vandrerute på Falster

Sport

Medaljeslugende dansk kajakroer fra Maribo udtaget til OL