Annonce
Erhverv

Akademikere viser interesse for Lolland-Falster

Projektleder Lise Damsbo Savic, Business Lolland-Falster, vurderer, at det i forbindelse med coronakrisen kan være relevant for nogle virksomheder at overveje at ansætte akademisk arbejdskraft til at få skabt en positiv forandring i virksomheden. Foto: Anders Knudsen

Coronakrisen har skubbet til behovet for potentiel ansættelse af akademikere i LF-virksomheder.

Der er formentlig ikke den virksomhed på Lolland-Falster, der i større eller mindre grad ikke har været påvirket af coronakrisen.

Derfor har krisen måske hos nogle virksomheder givet anledning til at få justeret forretningsmodellen i forhold til optimeringer, forretningsudvikling, digitalisering og internationalisering.

- I den forbindelse vil det for nogle virksomheder være relevant at overveje at ansætte akademisk arbejdskraft til at få skabt en positiv forandring i virksomheden, lyder det fra projektleder Lise Damsbo Savic, Business Lolland-Falster.

Hun peger blandt andet på analyser, der viser, at virksomheder, der ansætter deres første akademiker, vækster i medarbejdere, opnår værditilvækst og øger overlevelseschancerne.

En analyse foretaget af Epinion i 2017 viser blandt andet, at ansættelsen af den første akademiker gør det 3,1 procent mere sandsynligt, at en SMV-virksomhed overlever.

Analysen viser derudover, at virksomhedens værditilvækst stiger med 41 procent sammenlignet med året før i de første fem år, akademikeren er ansat.

- Coronakrisen har måske synliggjort, hvilke processer i virksomheden, der har vist sig at være sårbare. Det kan eksempelvis være i en produktionsvirksomhed, der har været afhængig af kinesiske underleverandører. I detailbranchen har det også vist sig vigtigt med digitalisering. Så det er bredt i alle brancher, at der er behov for at skabe positive forandringer, og det er i den udviklingsproces, at akademisk arbejdskraft kan være en mulighed, siger Lise Damsbo Savic.

Flere yngre akademikere viser nu interesse for at bor og arbejde på Lolland-Falster, lyder det fra Lise Damsbo Savic. Foto: Anders Knudsen

Talentdatabase

- Men som noget nyt er vi ved at udrulle en talentdatabase, hvor vi har adgang til kandidater, der allerede har taget stilling til, at de gerne vil have job på Lolland-Falster. Det er udgangspunktet, at medlemmer af Business Lolland-Falster, jobcentrene og rekrutteringsvirksomhederne skal have adgang til databasen, så virksomhed og akademiker nemt kan matches, fortæller hun.

Det kan ifølge Lise Damsbo Savic være akademikere, der er flyttet til Lolland-Falster, fordi ægtefællen har fået job i landsdelen.

Men det kan også være akademikere, der fortsat er bosat i hovedstadsområdet, men som har et ønske om at vende tilbage til landsdelen.

- For tiden får jeg faktisk flere henvendelser fra unge akademikere, der gerne vil hjem til Lolland-Falster, fordi de ganske enkelt under coronakrisen er blevet trætte af at bo i en lejlighed i hovedstaden, fortæller hun.

Lise Damsbo Savic håber derfor, at coronakrisen i højere grad kan bidrage til, at lokale virksomheder vil efterspørge akademikere, fordi der rent faktisk findes akademikere, der ønsker at bo og arbejde på Lolland-Falster.

- Samtidig vil det også betyde, at akademikerne vil søge mod Lolland-Falster, fordi der er relevante job i landsdelen, siger hun.

Talentdatabasen skal dermed gøre det langt nemmere for lokale virksomheder og potentielle medarbejde at matche hinanden.

- De yngre akademikere kan i databasen gøre sig synlige for erhvervslivet på Lolland-Falster ved selv at angive hvilke kompetencer, de besidder. Samtidig viser de, at de ønsker at bo og arbejde i landsdelen, siger hun.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Drømmen om LF

Opgaven består så i, at få gjort opmærksom på talentdatabasen overfor de potentielle akademikere, der har en spirende drøm om et arbejdsliv på Lolland-Falster.

- Her rejser spørgsmålet sig hvilken målgruppe, der skal fokuseres på. Unge i begyndelsen af 20'erne kan godt have en forestilling om, at de aldrig skal vende tilbage til Lolland-Falster. Men når de er færdige med deres uddannelse, har fundet en samlever og måske er begyndt at tænke på familieforøgelse, så kan den forestilling i mellemtiden have ændret sig, siger hun.

Lise Damsbo Savic erkender, at det for virksomhederne kan være vanskeligt helt præcist at identificere, hvilken type akademiker, der kan løse lige præcis de arbejdsopgaver, som den enkelte virksomhed har brug for.

- Her er der hjælp at hente - både gennem Business Lolland-Falster - men også gennem vores samarbejdspartnere i eksempelvis Erhvervshus Sjælland, slår hun fast og tilføjer, at der i den forbindelse findes støtteordningen "Landdistriktsvækstpilot" til ansættelse af akademikere til udarbejdelse af udviklingsprojekter.

På Lolland-Falster og i Region Sjælland som helhed er en god lang tradition for, at det er dygtige faglærte, der har fået en virksomhed til at vokse.

- De har drevet virksomheden dygtigt og har vækstet gennem en årrække. Her kan akademisk arbejdskraft skubbe på potentielt yderligere vækst i virksomheden, siger hun.

Talentdatabasen bliver for alvor udrullet i løbet af sommeren.

Læs mange flere historier om det lokale erhvervsliv i Folketidendes store erhvervstillæg i papiravisen tirsdag.

  • Projektleder Lise Damsbo Savic, Business Lolland-Falster, vurderer, at det i forbindelse med coronakrisen kan være relevant for nogle virksomheder at overveje at ansætte akademisk arbejdskraft til at få skabt en positiv forandring i virksomheden. Foto: Anders Knudsen
  • Flere yngre akademikere viser nu interesse for at bor og arbejde på Lolland-Falster, lyder det fra Lise Damsbo Savic. Foto: Anders Knudsen
Annonce
Erhverv

Sender regning for dyrere dankort videre til forbrugerne

Maribo

Gammel Aldi-butik solgt: Her er den nye ejer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

112

Bil i brand på motorvejen

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Annonce
Annonce
Lolland

Efter voldsom brand: Militærmuseum genopstår

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Guldborgsund

Nu skal pengene findes: Besparelser for 16 millioner kroner sendes i høring

Lolland

Engang var den Danmarks bedste Aldi: Nu åbner den snart som Rema 1000

Guldborgsund

Revyen solgte ud: - Nu skal vi lige komme os over chokket