Annonce
Erhverv

BR-konkurs giver nye butikker i gågader og storcentre

Top-Toy blev erklæret konkurs 28. december. Lige nu ser det ud til, at kun få af koncernens nu tomme lokaler genopstår som legetøjsbutikker. Derimod står et væld af andre detailforretninger på spring (Arkiv) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Alt fra tøjkæder til byggemarkeder og restauranter står på spring for at overtage Top-Toys legetøjsbutikker.

Konkursen i legetøjsgiganten Top-Toy efterlader tomme butikslokaler rundt om i Danmark. Og her må de lokale handlende til at vænne sig til helt andre varer på hylderne, hvor der før var legetøj fra BR og Toys"R"Us.

For mens detailgiganten Salling Group har overtaget varelagrene i Danmark og Fætter BR-brandet, så står en stribe meget forskellige detailkæder klar til at overtage Top-Toys' omkring 90 butikslejemål i Danmark.

Det fortæller Henrik Libak, som ejer rådgivningsvirksomheden Libak Retail. Han har til opgave at afsætte lejemålene for at få skrabet så mange penge som muligt sammen til Top-Toys' kreditorer.

- Top-Toy er jo en gammel, traditionsrig kæde, som har brugt mange år på at opbygge et godt butiksnet. Så der har været rigtig stor interesse. Jeg får typisk henvendelser fra detailkæder, der er interesseret i at overtage nogle få udvalgte butikker.

- Det er for eksempel kæder inden for sport, tøj, sko, elektronik eller isenkram. Det er også byggemarkeder, fitness og restaurationer. Jeg har også fået henvendelse fra nogle få enkeltstående legetøjsbutikker, siger Henrik Libak.

Han kan endnu ikke afsløre, hvor mange butikker der er afsat og til hvem.

Top-Toy blev erklæret konkurs 28. december efter skuffende julehandel. Forinden havde koncernen fået et halvt år til at rette op på en håbløs økonomisk situation, hvor seneste årsregnskab bød på et underskud på to milliarder kroner.

Torsdag offentliggjorde Salling Group, der blandt andet ejer Føtex og Bilka, at den har købt dele af konkursboet.

Men handlen inkluderer altså hverken lejemål eller ansatte, som derfor mister deres job.

Trods salget til Salling Group er kurators opgave med konkursboet langt fra færdig, fortæller en af kuratorerne, John Sommer Schmidt fra advokatfirmaet Gorrissen Federspiel.

- Lige nu er der et ophørsudsalg i Sverige og Finland, og så arbejder vi stadig på, om vi kan sælge forretningen i Norge som en samlet enhed, siger han.

Den mest optimale løsning var at sælge hele Top-Toy i en bid. Men det lykkedes altså ikke, lyder det fra John Sommer Schmidt.

Endnu er der heller ingen planer om at videreføre brandet Toys"R"Us i Danmark, som Top-Toy har på licens fra USA.

  • Lukket Fætter BR-butik
    Top-Toy blev erklæret konkurs 28. december. Lige nu ser det ud til, at kun få af koncernens nu tomme lokaler genopstår som legetøjsbutikker. Derimod står et væld af andre detailforretninger på spring (Arkiv) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Erhverv

Sender regning for dyrere dankort videre til forbrugerne

Maribo

Gammel Aldi-butik solgt: Her er den nye ejer

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Bil i brand på motorvejen

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem