Annonce
Erhverv

Bagmandspolitiet ransager Nordeas hovedkvarter i hvidvasksag

Bagmandspolitiet har ransaget Nordea hovedkvarter på Amager i forbindelse med mistanke om markant hvidvask af penge. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Onsdag i sidste uge kom Bagmandspolitiet til Nordeas danske hovedkvarter, hvor dokumenter blev beslaglagt.

Bagmandspolitiet (Søik) har onsdag i sidste uge ransaget Nordeas danske hovedkvarter i forbindelse med hvidvaskanklager. Det skriver Børsen.

Nordea bekræfter over for mediet, at politiet har været i hovedkvarteret og fortæller, at det er sket i forbindelse med en undersøgelse af bankens internationale afdeling.

- Vi samarbejder fuldt ud med Søik (Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og international Kriminalitet, red.) for at sikre, at de har adgang til alle relevante oplysninger. Derudover har vi på nuværende tidspunkt ikke yderligere at tilføje, skriver Frank Vang-Jensen, landechef for Nordea i Danmark, til Børsen.

Mandag aften skriver Jyllands-Postens erhvervsmedie Finans på baggrund af unavngivne kilder, at Søik søgte informationer om omkring 20 personer.

De tæller ifølge Finans blandt andre Michael Rasmussen, nuværende direktør i Nykredit og formand for FinansDanmark, Anders Jensen og David Hellemann. Alle tre har tidligere arbejdet i Nordea, hvor Michael Rasmussen var ansvarlig for Danmark og medlem af koncernledelsen.

Det har tidligere været fremme, at milliarder af kroner i suspekte transaktioner er gået igennem afdelingen, der lå ved Vesterport i København. Afdelingen lukkede i 2014.

Der var tale om flere hundrede kunder fra tidligere sovjetrepublikker, der kanaliserede milliardbeløb gennem banken fra 2004 til 2014.

- Vi vil ikke misbruges til hvidvask eller anden finansiel kriminalitet. Såfremt vi er blevet udnyttet af russiske oligarker til hvidvask, beklager vi det og tager afstand fra det, sagde daværende risikochef i Nordea Julie Galbo til Berlingske i april, da avisen bragte historien.

Det kom samtidig frem, at Børsen allerede i 2013 blev advaret om problemerne i afdelingen. Om det sagde Julie Galbo til Ritzau:

- Det er svært at svare på, hvad der nøjagtig skete dengang. Jeg tror, at det, der skete, var, at man blev opmærksom på det her problem, og så prøvede man at analysere omfanget af det.

- Man prøvede at se, om man kunne adressere det på en anden måde, om man kunne bygge et forsvar og beholde kunderne, og om man kunne finde en passende løsning dér.

- Så har man til sidst fundet ud af, at det kunne ikke blive effektivt nok. Så var det bedre at lukke International Branch, sagde Julie Galbo, som forlod banken i maj.

Ifølge Sydbanks bankanalytiker Mikkel Emil Jensen er det svært at tolke, hvor betydningsfuld ransagningen er.

- Spørgsmålet er, hvorfor det sker nu. Generelt er der ikke særlig meget transparens i de her hvidvasksager, og man får først noget rigtigt at vide, når politiet er færdige.

- Så jeg synes, det er svært at vurdere, hvad det betyder dette her, siger han til Ritzau.

  • Nordea - filialen på Vesterbrogade i København, tirsdag den 5. marts 2019.
    Bagmandspolitiet har ransaget Nordea hovedkvarter på Amager i forbindelse med mistanke om markant hvidvask af penge. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Erhverv

Sender regning for dyrere dankort videre til forbrugerne

Maribo

Gammel Aldi-butik solgt: Her er den nye ejer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Sommerhus-sensation: - Vi har forrygende travlt

Lolland-Falser

Stigende vandstande og voldsomme storme har konsekvenser: Flere og flere melder sig

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd