cookie-og-privatlivspolitik
Nordic Sugars godkendelse til at producere sukker på olie og kul i Nakskov udløber med kampagnen 2021.
Nordic Sugars godkendelse til at producere sukker på olie og kul i Nakskov udløber med kampagnen 2021.
Foto: Anders Knudsen/Arkiv

Erhverv

Beslutning om gasledning til LF rykker tæt på

Nordic Sugar har haft konstruktiv dialog med regeringen om klimaaftryk.




20. november 2020 kl. 19:20 Af Jesper Bøgh

Annonce

Beslutningen om at etablere en 115 kilometer lang gasledning til Lolland-Falster til en pris på 853 millioner kroner rykker tilsyneladende tættere på.

Investeringen i en gasrørledning ligger hos de to statsejede selskaber Energinet og Evida og ifølge førstnævnte forventes en beslutning i efteråret 2020.

Dermed lægges der op til, at klima- energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) skal træffe en beslutning inden november bliver til december.

Det er ifølge Altinget, der fra kilder tæt på processen mener at vide, at det også er planen.

Forleden gav det lokale folketingsmedlem, Kasper Roug (S), også udtryk for en forventning om, at beslutningen bliver truffet meget snart.

- Der er noget, der tyder på, at beslutningen bliver truffet på denne side af jul. Men forhandlingerne om gasledningen til Lolland-Falster er et hjørne af klima- og finanslovsforhandlingerne, så det er med forbehold for forsinkelser i de samlede forhandlinger, sagde Kasper Roug tirsdag til Folketidende.

Desuden har knap 700 ejendomme langs linjeføringen i denne måned fået brev om, at Energinet og Evida laver undersøgelser af landskaber og vandløb.

Hos Nordic Sugar udtrykker direktør Jesper Thomassen også håb om, at indikationerne på en snarlig afklaring resulterer i en beslutning.

Nordic Sugars to sukkerfabrikker i Nakskov og Nykøbing står nemlig de kommende år overfor at skulle udlede langt mindre CO2 end hidtil.

Det kan ske ved at erstatte kul og olie til brug for sukkerproduktionen med naturgas og biogas fire måneder om året.

Derudover har Nature Energy også planer om etablering af to biogasanlæg, hvortil lokale landmænd skal levere biomasse. Biogasanlæggene skal forsyne gasnettet og dermed lokale virksomheder med lokalt produceret biogas.

Så med andre ord haster det for de lokale sukkerfabrikker med en beslutning om at etablere gasledningen til Lolland-Falster.

Nordic Sugar er en af de mest energiintensive i Danmark efter Aalborg Portland og har været i dialog med regeringen om en aftale om CO2-udledningen på linje med den, som den nordjyske cementproducent landede i september.

- Vi har haft en dialog med regeringen om en samarbejdsaftale. Den har også været ret konstruktiv, og jeg har en fornemmelse af, at der er en god forståelse for, at vi har brug for en gasledning. Der er også forståelse for, at vi ikke kan elektrificere her og nu. Derudover oplever jeg også forståelse for, at hvis ikke gasledningen etableres, så er vi nødt til at se på LNG-alternativet i Nakskov, siger Jesper Thomassen.


Godkendelse udløber

Nordic Sugars godkendelse til at producere sukker på olie og kul i Nakskov udløber med kampagnen 2021.

- En af udfordringerne, vi har i øjeblikket, er, at vi har en dispensationsansøgning til miljøgodkendelse på Nakskov Sukkerfabrik liggende hos Miljøstyrelsen. Vi er nødt til at have en forlængelse af muligheden for at producere sukker på kul og olie i Nakskov indtil gasledningen kan tages i brug, siger Jesper Thomassen.

Tidligere på året var meldingen, at gasledningen kunne være klar til roekampagnen 2023, men som det ser ud nu, kan gasledningen ifølge Energinet først være klar til kampagnen 2024.

Derfor har virksomheden ansøgt Miljøstyrelsen om dispensation til forlængelse af godkendelserne for kampagnerne 2022 og 2023.

- Vi kan ikke vente meget længere. Hvis ikke vi meget snart kan få miljøgodkendelsen, så er vi nødt til at gå efter alternativet med LNG-løsningen i Nakskov. Der skal vi begynde at grave lige efter nytår. Inden da skal vi have afsluttet aftaler med mulige leverandører, som vi er i dialog med, der kan lave det arbejde, der skal laves, hvis det bliver en LNG-løsning i stedet for en gasledning, lyder det fra Jesper Thomassen, der tilføjer:

- Vi kører allerede på lånt tid. Det haster meget nu!



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

Traditioner ændres i år 29. november 2020 kl. 22.13

AF: LINDA SOMMER

Brint er fremtidens grønne energi 28. november 2020 kl. 11.04

AF: MARTIN WOUTERS

john brædder ønsker at folk… 24. november 2020 kl. 09.12

AF: JOHN WENNERWALD

Regionen hjælper minkavlere 22. november 2020 kl. 21.48

AF: BENT KARL LANDIN NIELSEN

Stødby strand 20. november 2020 kl. 15.28

AF: BENT KARL LANDIN NIELSEN

Stødby strand 20. november 2020 kl. 15.28

Annonce