Annonce
Erhverv

Besparelser er med til at sikre større overskud i Falck

Den danske redningsvirksomhed Falck har i tredje kvartal haft et højere driftsoverskud end samme kvartal sidste år. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Tidligere i år sagde Falck farvel til flere ansatte. Det har sammen med andre besparelser øget indtjeningen.

For at tilpasse sig et lavere aktivitetsniveau på grund af coronakrisen har Falck tidligere været nødt til at sige farvel til flere medarbejdere.

Det har sammen med en række andre besparelsestiltag givet redningsselskabet en bedre indtjening end tidligere. Det viser regnskabet for tredje kvartal.

Fra juli til september har Falck haft et driftsoverskud før særlige poster på 193 millioner kroner. Det er 12 procent højere end samme kvartal sidste år.

Med til at hive overskuddet op har været afskedigelsen af de cirka 450 ansatte, som Falck tog afsked med i andet kvartal.

Siden har der ikke været behov for yderligere afskedigelser blandt de omkring 25.000 medarbejdere i Falck. Det fortæller Jakob Riis, administrerende direktør i Falck.

- 2020 har været et år med betydelige udfordringer.

- Men på grund af tiltag, som vi gennemførte allerede i andet kvartal, er vi nu i en stabil finansiel position, hvor vi leverer solide resultater både finansielt og operationelt, siger Jakob Riis.

Mens besparelser har gjort et positivt bidrag til det større overskud, så har det samme ikke været tilfældet for omsætningen.

Falcks omsætning består af indtægter fra blandt andet ambulancekontrakter, hvor selskabet leverer ambulanceservices til forskellige kunder.

Fra tredje kvartal sidste år til samme kvartal i år er Falcks omsætning dykket med 14 procent til 2,9 milliarder kroner.

Med til at give en lavere omsætning har blandt andet været tabte kontrakter og kontrakter, der ikke er forlænget.

- Vi har kunnet tilpasse os på vores omkostninger og kapacitet. Men vi ser stadig en verden, der opererer på et lavere niveau.

- Det gælder vores sundhedsbehandlinger i sundhedssystemet, hvor vi ikke er nået tilbage til niveauet før nedlukningen under corona.

- Vi ser også stadig en ambulancedrift i USA, der er nede med godt ti procent, i forhold til det niveau vi så før corona, fortæller Jakob Riis.

Selv om aktiviteten på Falcks markeder stadig er påvirket af coronasituationen, så forventer selskabet en stabilisering i omsætningen.

Faktisk er selskabet blevet mere optimistisk på vegne af både omsætningen og indtjeningen i år.

For i år venter Falck nu en omsætning på 12,0-12,5 milliarder kroner mod før 11,5-12,5 milliarder kroner.

Samtidig ventes driftsoverskuddet før særlige poster at ende på 500-650 millioner kroner mod før 400-600 millioner kroner.

Link til pressemeddelelse fra Falck
  • Falck
    Den danske redningsvirksomhed Falck har i tredje kvartal haft et højere driftsoverskud end samme kvartal sidste år. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Erhverv

Sender regning for dyrere dankort videre til forbrugerne

Maribo

Gammel Aldi-butik solgt: Her er den nye ejer

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Bil i brand på motorvejen

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem