Annonce
Erhverv

Bestseller udskyder plan om 320 meter højt byggeri

Bestseller har trykket på pauseknappen, når det gælder planen om at bygge en skyskraber og en ny bydel i virksomhedens hjemby Brande. Foto: Bestseller/Handout/Ritzau Scanpix

Projektet kræver løbende grundige overvejelser, siger projektleder om planen om Vesteuropas højeste bygning.

Planerne om at bygge Vesteuropas højeste bygning på 320 meter i den midtjyske by Brande er sat på pause.

Det oplyser virksomheden bag planen, Bestseller, ifølge erhvervsmediet Finans.dk.

- Lige nu har vi trykket pause, men vi har ikke trykket stop, hedder det i en udtalelse fra projektleder Anders Krogh til det lokale medie brande.dk.

Bestseller sendte kort før nytår en ansøgning om byggetilladelse til Ikast-Brande Kommune.

Men projektet vil først blive realiseret, når tiden er moden, lyder det fra projektlederen.

- Med indsendelse til byggetilladelse sikrer vi, at projektets hidtidige projektering ikke uddateres, men netop kan godkendes af myndighederne.

- Derved har vi et projekt, som - når tiden er moden - ligger klar til at starte op igen, siger Anders Krogh.

Projektet med højhuset, der skal ligge i en helt ny bydel i Brande, er en stor økonomisk investering for Bestseller.

- Et projekt af denne karakter vil alene på grund af den økonomiske investering, det kræver, aldrig kunne tages for givet, og det kræver derfor løbende grundige overvejelser.

- Dem bruger vi nu pausen på at gå i dybden med, siger Anders Krogh.

Byrådet i Ikast-Brande Kommune vedtog i marts 2019 en lokalplan, som baner vejen for projektet.

Ud over højhuset rummer planen en ny bydel med gågade, butikker, boliger, hotel, restauranter og uddannelsesinstitution.

Borgmester Ib Lauritsen (V) tror på, at Bestseller fortsat vil realisere projektet.

- Jeg noterer mig, at man søger en byggetilladelse. Det er tegn på, at der er en eller anden form for fremdrift i projektet, siger han til Ritzau.

Han ser meldingen som udtryk for, at man nu overvejer, hvordan lokalplanen udnyttes bedst muligt.

Spørgsmål: Tror du stadig, at Brande kan blive hjemsted for Vesteuropas højeste bygning?

- Jeg tror stadig, vi kan blive det. Vi har en lokalplan, der kan rumme det. Om vi så bliver det, det er op til bygherren, siger Ib Lauritsen.

Han mener, at den 320 meter høje bygning kan blive et meget synligt vartegn.

- Det er et fyrtårn, og det vil sætte Ikast-Brande Kommune og Brande by i særdeleshed på landkortet, hvis det bliver realiseret. Ingen tvivl om det, siger borgmesteren.

Bestseller er ejet af milliardæren Anders Holch Povlsen, der også er koncernens topchef.

Virksomheden oplyser, at man ikke har yderligere kommentarer til sagen.

Link til Bestsellers udtalelser til lokalmediet brande.dk
  • Borgmester: 320 meter høj bygning bliver et stort aktiv
    Bestseller har trykket på pauseknappen, når det gælder planen om at bygge en skyskraber og en ny bydel i virksomhedens hjemby Brande. Foto: Bestseller/Handout/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
112

Nye detaljer: Overfaldet to gange - ikke under 13 spark

Guldborgsund

Velkendt navn gør comeback som hoteldirektør på Lolland

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

112

Hunde redder kvinde fra kraftig brand

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

112

Efter voldsomt overfald: Politiet kommer med nyt om 15-årig drengs tilstand

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

112

15-årig overfaldet: Fire personer anholdt

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annonce
Annonce
112

Stoppet med slagvåben og pistoler i bilen

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lokal nyt

Efter slagteri-lukning: Frygter at lokale svineavlere stopper

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt

Guldborgsund

Jyder tabte i Højesteret: Guldborgsund Kommune vinder strid om millioner

Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub

112

Blev opdaget: Solgte narko på byens torv midt om dagen