Annonce
Erhverv

Brancheorganisationer vil frede natteliv og julefrokost

Hvis det står til Dansk Erhverv og Horesta, skal eventuelle nye restriktioner ikke ske i natte- og restaurationslivet, fordi det ikke er der, de fleste smittetilfælde findes. Regeringen skal i stedet sørge for, at flere bliver vaccineret, lyder det. (Arkivfoto). Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix

Der skal ikke indføres restriktioner i nattelivet, hvis der kommer nye restriktioner, mener virksomheder.

Smitten stiger i Danmark og Omikron-varianten er begyndt at sprede sig. Og på den baggrund vurderer sundhedsmyndighederne, at der er behov for flere coronatiltag.

Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm pegede på et pressemøde tirsdag på, at man blandt andet kan overveje at se på nattelivet, men understregede, at det er en politisk beslutning. Statsminister Mette Frederiksen varsler tirsdag aften på Facebook, at regeringen indkalder til pressemøde onsdag klokken 20.30 om netop nye coronatiltag.

Alligevel advarer erhvervsorganisationerne Dansk Erhverv og Horesta mod, at regeringen indfører restriktioner i nattelivet.

- Vi er meget bekymret for, at man begynder at lukke erhverv ned, som sikrer arbejdspladser, velstand og velfærd til danskerne.

- Hvis man kommer med eksempelvis tidsrestriktioner på, at nogle erhverv skal lukke på bestemte tidspunkter, så lukker man reelt set store dele af de erhverv, siger Brian Mikkelsen, direktør for Dansk Erhverv.

Coronaen smitter nemlig lige meget om klokken er 10, 02 eller 04, lyder det. Han vil derfor hellere have, at man bruger test, coronapas og mundbind endnu mere.

Og så skal flere have en vaccine, siger Brian Mikkelsen.

I Danmark er 76,2 procent af borgerne ifølge Statens Serum Institut færdigvaccineret. Brian Mikkelsen mener godt, at det tal kan blive endnu højere, hvis man får flere unge og nogle indvandrermiljøer til at tage vaccinen.

Horesta fremhæver, at det er børn og ældre, der driver smitten. Organisationen mener derfor også, at det vil være en fejl, hvis sundhedsmyndighederne vil begrænse smitten ved at lukke nattelivet og stoppe julefrokosterne.

- Vi undrer os grundlæggende over, at kikkerten er rettet mod restaurant- og nattelivet. Langt de fleste smittede er skolebørn, og derfor harmonerer det ikke med at kigge modt nattelivet, siger Horestas politiske redaktør, Kristian Nørgaard i en pressemeddelelse.

Søren Brostrøm pegede tirsdag på, at Omikron-varianten har potentiale til at være en superspreder til eksempelvis julefrokoster.

Ved en julefrokost i Viborg blev 69 af 150 deltagere efterfølgende konstateret positive med Omikron-varianten. Det er det største kendte eksempel på spredning af varianten ind til videre.

Kristian Nørgaard medgiver, at der har været events, hvor flere er blevet smittet.

Han mener dog også, at samfundet står et helt andet sted end ved sidste nedlukning, og at der ikke automatisk skal gribes til de samme værktøjer som sidst.

  • PLUS Alle bør højst se ti personer i efteråret
    Hvis det står til Dansk Erhverv og Horesta, skal eventuelle nye restriktioner ikke ske i natte- og restaurationslivet, fordi det ikke er der, de fleste smittetilfælde findes. Regeringen skal i stedet sørge for, at flere bliver vaccineret, lyder det. (Arkivfoto). Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
112

Nye detaljer: Overfaldet to gange - ikke under 13 spark

Guldborgsund

Velkendt navn gør comeback som hoteldirektør på Lolland

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

112

Hunde redder kvinde fra kraftig brand

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

112

Efter voldsomt overfald: Politiet kommer med nyt om 15-årig drengs tilstand

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

112

15-årig overfaldet: Fire personer anholdt

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Annonce
Annonce
112

Stoppet med slagvåben og pistoler i bilen

Lokal nyt

Efter slagteri-lukning: Frygter at lokale svineavlere stopper

Indland

Afspærringer omkring Børsen opretholdes indtil mandag morgen

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt

Guldborgsund

Jyder tabte i Højesteret: Guldborgsund Kommune vinder strid om millioner

Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub

112

Blev opdaget: Solgte narko på byens torv midt om dagen