Annonce
Erhverv

Brexit får marginal erhvervsmæssig betydning for Region Sjælland

Mads Váczy Kragh, direktør i Erhvervshus Sjælland. Foto: Erhvervshus Sjælland

Brexit skaber dog administrativt bøvl hos de regionale virksomheder, der eksporterer til Storbritannien, lyder det fra Mads Váczy Kragh, direktør i Erhvervshus Sjælland.

Nytåret markerede ikke kun årsskiftet fra 2020 til 2021 men også Storbritanniens endelige skilsmisse fra EU.

En skilsmisse, der har været undervejs, siden 52 procent af briterne i sommeren 2016 stemte Storbritannien ud af EU.

- De virksomheder, der har haft en position på det britiske marked, har forsøgt at forberede sig på en situation, hvor det er vanskeligere at handle i Storbritannien. Nu er det så en realitet, fortæller Mads Váczy Kragh, direktør i Erhvervshus Sjælland.

Han peger på, at der i den første tid vil være en periode, hvor virksomhederne skal navigere i nye regler.

- I forhold til toldsatser, så har EU og Storbritannien indgået en frihandelsaftale, som gør, at man ikke begynder at lave forskellige toldsatser. Dermed får vi et handelsmønster som det, vi har i dag, siger han.

Men der kommer ekstra administrativt bøvl i forhold til at handle med Storbritannien.

- Det betyder nemlig ikke, at varernes frie bevægelighed er sikret. Der er nu noget papirarbejde, der skal håndteres for at få lov til at handle med Storbritannien. Det skal virksomhederne lige vænne sig til. Men det kan de danske virksomheder også sagtens håndtere. Danmarks største handelspartner er USA og også her er der en hel del administrativt papirarbejde i den samhandel, konstaterer Mads Váczy Kragh.

Men en usikkerhed bliver på kort sigt skabt.

- I overgangsfasen er der en del spørgsmål, der rejser sig om, hvordan man håndterer samhandlen og udstationerede medarbejdere. Det skaber en generel usikkerhed, og det er altid dårligt for virksomheder. Så det giver nogle negative effekter i forhold til samhandlen med Storbritannien, vurderer han.

Alvorligere konsekvenser

Men Mads Váczy Kragh understreger, at der netop er tale om en overgangsfase.

- På den lidt længere bane, så vil der være mere alvorlige konsekvenser. Der er flere elementer i forholdet til Storbritannien, der bliver besværliggjort. Det bliver eksempelvis vanskeligere og mindre attraktivt for universitetsstuderende at læse i Storbritannien. Den relation har også haft betydning for øget samhandel, siger han og peger også på danske virksomheder, der ser ud i Europa efter nye markeder.

- Der vil givet være nogle virksomheder, der eksempelvis vil vurdere, at det vil være nemmere at starte i Frankrig i stedet for Storbritannien, vurderer Mads Váczy Kragh.

Selvom Storbritannien er et stort eksportmarked for Danmark, hvor til der eksportes alt fra fødevarer, medicin og maskiner, så vil det ifølge Mads Váczy Kragh ikke overordnet få den store betydning for erhvervslivet i Region Sjælland.

- Det er især virksomheder, som Danish Crown og Arla, der har en meget stor eksport til det britiske marked. De tæller meget i statistikken, og det samme gør sig gældende for de store medicinalvirksomheder, siger han.

- Da Brexit blev en realitet kiggede vi ind i, hvor omfattende Brexit egentlig er for Region Sjællands virksomheder. Det viste sig faktisk, at Region Sjællands virksomheder ikke har så meget eksport til Storbritannien. Der er eksempelvis langt flere virksomheder, der eksporterer til de andre nærmarkeder som Norge, Sverige og Tyskland, fortæller Mads Váczy Kragh, der dermed vurderer, at Brexit ikke får store konsekvenser for erhvervslivet i Region Sjælland.

- Briterne afholdt folkeafstemning om landets medlemskab af EU tirsdag 23. juni 2016. Næsten 52 procent svarede, at de ville ud af EU, mens 48 procent ville blive.
- 31. januar 2020 forlod Storbritannien formelt EU. Forholdet mellem de to parter trådte ind i en overgangsperiode, hvor EU og Storbritannien forsøgte at forhandle en aftale på plads for de to parters fremtidige forhold.
- Et par måneder efter indledtes forhandlinger om handel og det fremtidige forhold.
- Efter en travl december indgik Storbritannien og EU juleaftensdag en aftale om handel og det fremtidige forhold.
- Overgangsperioden udløb, da klokken nytårsaften passerer midnat, og dermed er briterne helt ude af EU.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mest for briterne selv

- Der er naturligvis enkelte virksomheder i Region Sjælland, der har Storbritannien som et primært marked, men de fylder ikke meget i det store billede, vurderer Mads Váczy Kragh, der peger på, at Erhvervshus Sjælland netop af samme årsag netop tilbyder virksomheder rådgivning og støtte i forhold til Brexit.

- Men omvendt er der tale om 60 millioner mennesker, der kommer lidt længere væk i de danske virksomheders bevidsthed. Det vil få negative konsekvenser, men måske nok mest for briterne selv, siger han.

  • Mads Váczy Kragh, direktør i Erhvervshus Sjælland. Foto: Erhvervshus Sjælland
Annonce
Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

Annonce
Annonce
Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

Lokal nyt

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lokal nyt

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Annonce
Annonce
112

105 taget i fartkontroller

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Guldborgsund

Kvinde dræbt af tog på Falster: Advarsel kom for sent

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

112

Klip og bøder på Vestlolland