DLG rydder gamle siloer af vejen

Når man ser ud over havnen i Stubbekøbing, er grovvareselskabet DLG's gamle kornsilo en markant bygning. Nogle vil kalde det et vartegn, og andre ser nok hellere bygningen væk.

Og det er er også lige præcis, hvad der kommer til at ske efter årsskiftet. Her har DLG afsat midler på budgettet til at rive hele siloanlægget på havnen ned. Og det samme med siloen i Guldborg.

- Vi er i gang med at få de nødvendige godkendelser af myndighederne med henblik på nedrivning, siger Henrik Kløve, afdelingsdirektør for DLG Øst.

Der har ellers været talt om, om man kunne finde en alternativ anvendelse af bygningerne, men det har ikke ført noget med sig.

- Der er mange investorer, som har kigget på anlægget i Stubbekøbing. Der er mange fugle på taget, men ingen er landet i hånden, så derfor tager vi nu det ansvar og siger, at så river vi det ned, siger Henrik Kløve.

Der har også været henvendelser om brug af Guldborg-siloen.

- Der er mange, der har gode idéer, men man skal også kunne føre dem ud i livet. På et tidspunkt er tålmodigheden også opbrugt, og så må vi rydde op. Det kan ikke være anderledes, siger Henrik Kløve.

Han vil ikke sætte tal på, hvor meget det koster at rive siloerne ned, men det er forholdsvis dyrt, som han siger.

- Det er en betydelig omkostning, men også en omkostning, man påtager sig, når man har et anlæg, der ligger i en havn, for når det er udtjent, skal man rydde op efter sig, siger han.

Når en silo skal rives ned, kan man sprænge den, så den vælter, eller klippe den ned. Siloerne i Stubbekøbing og Guldborg bliver klippet ned, da erfaringerne med at sprænge en silo ikke er så gode.

I Vordingborg endte en sprængning af en silo i april 2018 galt, da siloen ramte en del af det nærliggende bibliotek. Dog uden at nogen kom til skade.

- Vi klipper siloerne ned. Det betyder, at man skiller dem ad fra toppen. Det giver ikke særlig mange gener for naboerne. Det er en rigtig god måde at gøre det på. Man kan genanvende mange af materialerne, og dem sorterer man samtidig med, at man laver selve nedrivningen, forklarer Henrik Kløve.

Når siloerne i for eksempel Stubbekøbing og Guldborg er blevet for små og utidssvarende, skyldes det strukturudviklingen i landbruget, hvor der produceres mere af gangen.

- Hvis du tager en mejetærsker og spoler tiden 30 år tilbage, så høstede en mejetærsker cirka 30 ton i timen. En moderne mejetærsker høster mellem 70 og 80 ton i timen. De indvendige dimensioner på anlæggene i Stubbekøbing og Guldborg er bare ikke store nok længere, så selve strukturudviklingen i landbruget og den maskinkraft, der er i dag, betyder, at der er behov for større anlæg, som det vi har på Masnedø, fortæller Henrik Kløve.

Masnedø-anlægget er blevet det helt store knudepunkt i Sydsjælland og på Lolland-Falster. Faktisk er anlægget Nordeuropas største kornterminal, og der er plads til cirka 140.000 ton korn under tag.

DLG har også moderniseret siloen i Nakskov, og på Nordensvej i Nykøbing Falster er der i år etableret en 3.000 kvadratmeter stor modtageplads, hvor landmændene kan aflevere deres korn.

- Logistikken er helt anderledes i dag. Vi har store opsamlingspladser, og så flytter man kornet som natkørsel frem til de store eksportterminaler, siger Henrik Kløve.

Forleden var der for eksempel et skib i Masnedø med en last på 33.000 ton hvede, så det kræver noget "helt andet grej", som Henrik Kløve udtrykker det, ligesom også dybden i havnen betyder noget.

- Hvis skibet synker cirka 10 meter, når vi laster det, og vanddybden er 10,40 meter, så er der altså kun 40 centimeter fra bunden af skibet ned til bunden. Så jo dybere der er, jo større interesse er der for at bruge anlægget, og Masnedø-anlægget ligger rigtig godt logistikmæssigt, siger Henrik Kløve.

Verdens kornproduktion i 2021/22 lander ifølge DLG's markedsorientering på 2.270 mio. ton, som er 68 mio. ton mere end året før.