cookie-og-privatlivspolitik
Ifølge nyhedsbureauet Bloomberg mangler der blot en godkendelse fra den amerikanske præsident, Donald Trump, før første fase af en handelsaftale mellem USA og Kina er en realitet. (Arkivfoto).
Ifølge nyhedsbureauet Bloomberg mangler der blot en godkendelse fra den amerikanske præsident, Donald Trump, før første fase af en handelsaftale mellem USA og Kina er en realitet. (Arkivfoto).
Foto: Tom Brenner/Reuters

Erhverv

Dansk Erhverv venter billigere varer fra mulig handelsaftale

Det er en gave, at USA og Kina ifølge Bloomberg er tæt på enighed om en handelsaftale, mener Dansk Erhverv.




12. december 2019 kl. 22:29 Af Ritzau

Annonce

Efter måneders forhandlinger kan USA og Kina være tæt på at indgå en handelsaftale, og det lover godt nyt for danske firmaer, mener Dansk Erhverv.

- Hvis det holder, er det en tidlig julegave for danske virksomheder inden for mange forskellige brancher.

Sådan lyder det fra fagchefen for international handel i Dansk Erhverv, Michael Bremerskov Jensen, med udsigten til en fase-et handelsaftale mellem Kina og USA.

Ifølge nyhedsbureauet Bloomberg er USA og Kina "i princippet" nået til enighed om en handelsaftale efter mange måneders forhandlinger.

Det skriver bureauet på baggrund af informationer fra personer med viden om planerne.

Og er det korrekt, er det rigtig godt nyt for danske virksomheder, som er berørt af konflikten, mener Michael Bremerskov Jensen.

- Danske virksomheder har siddet og ventet på det her øjeblik. Konflikten har betydet, at virksomhederne har skullet overveje, om de ville flytte deres produktion fra Kina for at kunne tilgå amerikanske kunder.

- Det her giver tillid til, at handelskrigen afblæses, frem for at den eskalerer, siger han.

Konflikten mellem Kina og USA, som er verdens to største økonomier, har ifølge Michael Bremerskov Jensen blandt andet betydet, at virksomheder udskyder beslutninger.

Samtidig hæmmer det efterspørgslen, fordi varer bliver dyrere.

Derfor forventer han, at hvis udmeldingen holder stik, vil der ske et "positivt hop" på markedet, og at udviklingen derved bliver vendt igen.

- Men det er klart, at hele handelskrigen er ikke afblæst med den første indledende aftale. Der skal mere til, siger Michael Bremerskov Jensen.

Handelskonflikten mellem USA og Kina har efterhånden varet i mange måneder. Forhandlingerne har været præget af store uenigheder, som har ført til, at begge lande har hævet toldsatser.

Økonomer har undervejs advaret om, at konflikten i værste fald kan trække hele verdensøkonomien ind i en recession, som vil betyde en periode med økonomisk tilbagegang.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: BJARKE ROSENKILDE

Dansk Folkeparti synker stadig. 22. januar 2020 kl. 05.18

AF: FREDDI HANSEN

Varmeforsyning i spredt bebyggelse 20. januar 2020 kl. 15.29

AF: JOHN WENNERWALD

Au pair-ordningen til eftersyn 19. januar 2020 kl. 22.57

AF: BJARKE ROSENKILDE

DF's svanesang. 19. januar 2020 kl. 13.30

AF: LEIF A. JENSEN

Når der penge i at snakke… 19. januar 2020 kl. 00.37

AF: BJARKE ROSENKILDE

Den Konservative Khader og… 17. januar 2020 kl. 21.45

Annonce