cookie-og-privatlivspolitik
Den franske finansminister,  Bruno Le Maire, håber, at USA vil tilslutte sig initiativ om at indstille eksportstøtte til fossile energiprojekter.  (Arkivfoto).
Den franske finansminister, Bruno Le Maire, håber, at USA vil tilslutte sig initiativ om at indstille eksportstøtte til fossile energiprojekter. (Arkivfoto).
Foto: Sarah Meyssonnier/Reuters

Erhverv

Syv EU-lande vil stoppe støtte til kulrelaterede energiprojekter

Syv lande vil på møde onsdag forpligte sig til at stande eksportgarantier til kulrelaterede energiprojekter.




14. april 2021 kl. 04:03 Af Ritzau

Danmark vil sammen med seks andre EU-lande forpligte sig til at indstille offentlig eksportstøtte til kulrelaterede energiprojekter.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

- Vi er fuldstændigt indstillede på at stoppe alle eksportgarantier for den fossile brændstofsektor, siger Frankrigs finansminister, Bruno Le Maire.

Frankrig, Spanien, Tyskland, Storbritannien, Sverige og Holland samt Danmark vil på et møde onsdag formelt forpligte sig til at udfase eksportstøtte til den slags kulrelaterede projekter.

Bruno Le Maire tilføjer, at den amerikanske præsident Joe Biden forhåbentligt også vil tilslutte sig de syv lande i forbindelse med en forestående gennemgang af USA's eksportstøtte.

Annonce

Kul-, olie- og gasinfrastruktur har traditionelt udgjort en betydelig andel af porteføljerne i mange landes offentlige eksportfinansieringsfonde, der støtter eksportvirksomheder ved at stille garantier for finansiering og sikrer eksportøren mod tab i udlandet.

Storbritannien, Sverige og Frankrig har allerede lagt en tidsplan for at stoppe garantier til den fossile brændstofsektor, mens de fire andre lande endnu ikke har besluttet, hvor hurtigt de vil udfase deres støtte, skriver Reuters.

Sverige meddelte ifølge energiwatch.dk for godt et år siden, at landets eksportkredit ikke længere skal gå til eksempelvis udvinding af naturgas i Arktis.

I stedet skal investeringer via den svenske stats eksportkreditsystem fremover ske i forlængelse af klimamålene i Parisaftalen.

Ifølge den svenske Naturskyddsföreningen fik svenske virksomheder inden for fossil energi eksportgarantier for 5,8 milliarder svenske kroner mellem 2014 og 2018.

Annonce

Det er ifølge naturbeskyttelsesforeningen ikke foreneligt med den svenske regerings ambition om, at Sverige skal være verdens første fossilfri velfærdsnation. Det har erhvervsbladet Dagens Industri tidligere skrevet.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: LEIF A. JENSEN

Demokrat i Danmark! Hvor? 05. maj 2021 kl. 09.29

AF: JOHN WENNERWALD

Den 1. maj 02. maj 2021 kl. 22.18

AF: LARS RASMUSSEN

Solcellepark Grænge Åbent… 01. maj 2021 kl. 09.17

AF: JOHN WENNERWALD

Coronakuller 25. april 2021 kl. 22.26

AF: PAW HALLANDSON

Tør de sige sandheden? 22. april 2021 kl. 08.33

AF: JOHN WENNERWALD

Stressramte i Folketinget 18. april 2021 kl. 22.01

Annonce

ANNONCE