Annonce
Erhverv

Dansk selskab overvejer at sælge lovende coronavaccine

Bavarian Nordics coronavaccine har vist lovende takter, men mangler at blive testet på mennesker. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Bavarian Nordic mangler bindende udsagn fra regeringen om støtte til vigtige forsøg af vaccine på mennesker.

Medicinalselskabet Bavarian Nordic overvejer at sælge sin kandidat til en coronavaccine.

Årsagen er, at det mangler finansiering til at gennemføre fase 3-forsøg på mennesker.

Det oplyser Rolf Sass Sørensen, der er chef for investor relations i selskabet, til Jyllands-Posten.

- Jeg kan bekræfte, at det er kritisk, at vi opnår funding snarest. Skulle dette vise sig ikke at blive tilfældet, er vi nødt til at kigge på alternative muligheder.

- I yderste konsekvens må vi overveje, om vi er de rigtige ejere af dette fantastiske aktiv i Danmark, siger Rolf Sass Sørensen til Jyllands-Posten.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) udtalte i marts, at den danske regering var i gang med at forberede en statslig investering i vaccinen fra Bavarian Nordic.

Rolf Sass Sørensen bekræfter, at selskabet har været i dialog med regeringen. Men selskabet mangler "bindene udsagn" for at komme videre i udviklingen med vaccinen, siger han til Jyllands-Posten.

I forsøg med dyr har coronavaccinen fra Bavarian Nordic vist lovende resultater. Men den helt store test består altså i, om det også gør sig gældende på mennesker, hvilket videre forsøg skal afklare.

Og her er finansieringen altså en udfordring ifølge Bavarian Nordic.

Sundhedsministeriet oplyser til Jyllands-Posten, at det "fortsat er ved at blive afklaret, om og eventuelt hvordan regeringen kan støtte udviklingen af en dansk vaccinekandidat som et led i regeringens vaccinestrategi".

Paul Chaplin, administrerende direktør i Bavarian Nordic, vurderer, at hvis selskabet havde fået støtte fra den danske regering allerede sidste sommer, kunne vaccinen formentlig allerede have været på markedet nu.

- For hver uge, der går uden finansiering fra regeringen, ser vi en yderligere forsinkelse af, hvornår vaccinen kan være klar til den danske befolkning og verden, siger han til avisen Information.

Både Enhedslisten og De Konservative mener, at regeringen allerede burde have investeret i den danske udvikling af vaccinen.

- Det er dybt, dybt utilfredsstillende, at vi nu oplever, at en vaccine, der er udviklet for offentlige midler i Danmark, nu tilsyneladende ender på private hænder.

- Det gør, at vi forpasser muligheden for igennem en offentlig investering at sikre os krav om modydelse, siger sundhedsordfører Peder Hvelplund (EL) til Ritzau.

Han uddyber, at en modydelse for eksempel kan handle om at kunne købe vaccinerne til kostpris.

Hans konservative kollega Per Larsen er også uforstående over for regeringens tøven.

- Det er ganske underligt, at regeringen ikke har budt sig til, når vi har en intention om at have vaccineproduktion i Danmark, siger han til Ritzau.

Bavarian Nordic sikrede sig i marts 1,1 milliard kroner ved et aktiesalg på børsen. En del af de penge er afsat til videre udvikling af vaccinen.

Men for at gå i gang med fase 3-forsøg er der altså brug for flere penge i kassen. Jyllands-Posten skriver, at et sådant studie ifølge selskabet kan løbe op i en pris på omkring 1,2-1,8 milliarder kroner.

Aktieanalytikere har tidligere vurderet, at hvis alt går som planlagt, kan vaccinen komme på markedet i 2022.

Selskabets vaccine er udviklet af forskere fra Københavns Universitet. Bavarian Nordic har købt retten til at producere og sælge den, hvis den bliver godkendt.

Artikel hos Information
Artiklen hos Jyllands-Posten
Artiklen fortsætter efter annoncen
  • Bavarian Nordic i Hellerup,
    Bavarian Nordics coronavaccine har vist lovende takter, men mangler at blive testet på mennesker. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Erhverv

Sender regning for dyrere dankort videre til forbrugerne

Maribo

Gammel Aldi-butik solgt: Her er den nye ejer

Annonce
Annonce
Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

112

Bil i brand på motorvejen

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t