cookie-og-privatlivspolitik

Erhverv

Dansk software-virksomhed trodser brexit og fortsætter vækst

Simcorp fortsætter vækstrejse og er blandt andet lykkedes med at få kontrakt i Storbritannien.




22. maj 2019 kl. 09:28 Af /ritzau/

Annonce

Den danske softwarevirksomhed Simcorp forsætter fra starten af 2019 sin vækst og har på årets første tre måneder omsat for 11 procent mere end i samme periode sidste år.

Det bringer selskabets omsætning op på 99,7 millioner euro. Det svarer til lige under 745 millioner kroner. Det gav et overskud på bundlinjen på lige under 150 millioner kroner.

Simcorp lever af at sælge software-løsninger, altså programmer til computere, til folk eller selskaber, der forvalter kapital. Det kan blandt andet være banker eller pensionskasser.

At den forretning er vokset i første kvartal, skyldes ifølge Simcorp-direktør Klaus Holse særligt to nye kontrakter. En i Slovenien og en i Storbritannien.

Det fortæller han til Ritzau Finans.

- Vi har fået en ny kunde i Storbritannien, og det er ellers et svært marked for os med både brexit og alt muligt andet, der foregår der. Så der er vi ret stolte af at have fået en ny stor kunde med Willis Towers Watson, siger han.

I alt har Simcorp over 190 kunder på verdensplan. Et af selskabets programmer ved navn SimCorp Dimension bruges ifølge Simcorp selv af kapitalforvaltere med 20.000 milliarder dollar i deres pengetank.

Simcorp er også en del af C25-indekset på fondsbørsen i København. Indekset indeholder de toneangivende og mest handlede aktier.

Efter regnskabet onsdag morgen er Simcorp morgenens højdespringer i C25-indekset. Her er Simcorp-aktien vokset med over seks procent efter 20 minutters handel.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: MARTIN WOUTERS

vedr. flere turister i… 11. juli 2020 kl. 08.51

AF: JOHN WENNERWALD

Gratis tandlæge til alle 05. juli 2020 kl. 21.02

AF: MARTIN WOUTERS

hvordan bliver der smidt… 01. juli 2020 kl. 16.46

AF: MARTIN WOUTERS

have bad ved slotsbrygge 01. juli 2020 kl. 10.01

AF: PER HØYEM

VINDMØLLER 29. juni 2020 kl. 12.36

AF: MARTIN WOUTERS

måske masse af… 29. juni 2020 kl. 10.23

Annonce