Selv om de negative renter koster Danske Bank penge, bliver udgiften ikke sendt videre til private kunder.
Selv om negative renter har kostet de danske banker penge siden 2012 og ser ud til at gøre det i årene fremover, kommer privatkunderne ikke til at betale regningen.
Sådan lyder det fra Danmarks største bank, Danske Bank.
Finansdirektør Christian Baltzer fortæller til finansmediet Bloomberg News, at banken ser negative konsekvenser for samfundet, hvis privatkunder får negative renter.
- At gøre det kan have en negativ konsekvens for samfundet - inklusive risikoen for at kunderne hæver flere indskud som kontanter, siger han til Bloomberg News.
Nationalbanken er bankernes bank, og Nationalbankens rente er minus 0,65 procent.
De danske banker betaler dermed op til 0,65 procent af de beløb, de indsætter i Nationalbanken, hvis de har overskydende penge.
Derfor koster det isoleret set de danske banker at have penge stående.
Alligevel har Danske Bank og ingen andre banker i Danmark sendt regningen videre til kunderne, da de fleste bankkunder har en rente på nul procent - altså højere end minus 0,65 procent.
I Schweiz har flere af de største banker - herunder UBS og Credit Suisse - allerede indført negative renter. Det er dog i første omgang for de rigeste kunder med millioner på bogen.
For nylig har flere danske bankdirektører luftet, at det på et tidspunkt kan blive en mulighed at indføre negative renter for velhavende kunder.
Det har direktører for Sparekassen Sjælland-Fyn og Ringkjøbing Ringbobank sagt til Finanswatch.
Mens de danske privatkunder indtil videre er gået fri, må danske virksomheder i vid udstrækning betale for at have penge stående.
Jyske Bank var den første til at indføre negative renter for virksomheder i 2016. Siden har de danske banker over en bred kam fulgt trop på den front.
-
Danske Banks finansdirektør, Christian Baltzer, lover, at bankens privatkunder ikke bliver udsat for negative renter. (Arkivfoto) Foto: Jacob Gronholt-Pedersen/Reuters
