Annonce
Erhverv

Danske Bank risikerer skattesag i USA

Den estiske filial lå i hovedstaden Tallinn. Den er i dag lukket. (Arkivfoto). Foto: Raigo Pajula/Ritzau Scanpix

Over 400 selskaber med konti i Danske Banks estiske filial tilhørte personer i USA, skriver Berlingske.

Det er tilsyneladende ikke kun russiske og østeuropæiske personer, der stod for mistænkelige overførsler i Danske Banks skandaleramte estiske filial.

Også over 400 amerikanske skatteborgere og selskaber skjulte sig bag selskaber i filialens mistænkelige, udenlandske kunder. Det skriver Berlingske.

Et internt juridisk notat om Danske Banks hvidvasksag, som avisen er i besiddelse af, beskriver, at det vækker mistanke om, at filialen også kan være brugt til skatteunddragelse i USA, ligesom man mistænker, var tilfældet i andre lande.

Notatet er udfærdiget af Danske Banks egne advokater i begyndelsen af 2019.

Hidtil er amerikanske kunder ikke blevet omtalt. Det er kunder fra Rusland, Aserbajdsjan og Ukraine derimod.

Robert Kim, der er senioranalytiker hos Bloomberg Law og tidligere ledende medarbejder hos det amerikanske finansministeriums efterforskningsenhed, FinCEN, siger til Berlingske, at de nye oplysninger er "et rødt flag".

- Tilstedeværelsen af et betydeligt antal amerikanske personer i filialens kundegruppe bør være et markant rødt flag for både de amerikanske myndigheder og lovgivere, siger han.

En anden ekspert, Eleni Tsingou, professor og ekspert i hvidvask ved CBS, siger til avisen, at "det er åbenlyst interessant", at det er bankens egne advokater, der fremhæver det.

Danske Banks koncerndirektør med ansvar for compliance, Philippe Vollot, skriver til avisen, at notatet er "fortrolig juridisk rådgivning", som man modtog for over to år siden.

Han understreger, at banken samarbejder med myndigheder i USA, Danmark, Frankrig og Estland, og at oplysningerne "for længst er blevet delt med de myndigheder, der efterforsker banken".

Sagen om filialen i Estland strækker sig helt tilbage til 2007, hvor Danske Bank overtog filialen efter et opkøb og samme år blev advaret om mistænkelige kunder af det estiske finanstilsyn.

Danske Bank har selv anslået, at der frem til 2015 flød 1500 milliarder kroner fra en gruppe af udenlandske kunder gennem den estiske filial, og at en stor del af dem vurderes at være mistænkelige.

I april i år besluttede Søik - også kendt som Bagmandspolitiet - at droppe sigtelserne mod den tidligere ledelse for brud på hvidvaskloven.

Danske Bank som selskab er fortsat sigtet.

Derudover efterforskes sagen i blandt andet Frankrig og Estland samt af USA's justitsministerium og børstilsyn.

Hundredvis af aktionærer, der tabte penge på grund af den faldende aktiekurs undervejs, har desuden anlagt en række civile søgsmål mod banken og tidligere topchef Thomas Borgen, skriver Berlingske.

Berlingske-artikel
  • Medie: Estisk myndighed vil lukke Danske Bank i Estland
    Den estiske filial lå i hovedstaden Tallinn. Den er i dag lukket. (Arkivfoto). Foto: Raigo Pajula/Ritzau Scanpix
Annonce
Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

112

105 taget i fartkontroller

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Guldborgsund

Kvinde dræbt af tog på Falster: Advarsel kom for sent

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Guldborgsund

Lukker i protest: Ingen dialog, forståelse eller anerkendelse

Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Indland

Vanvid: Seks syrebomber er kastet ind i skolegård i Esbjerg

Annonce
Annonce
Lolland

Aldi sælger ud: Nu kan du købe hele pivtøjet

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

112

Klip og bøder på Vestlolland

Rødby

Lalandia lander rekord-overskud: Overvejer udbygning

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse