Annonce
Erhverv

Danske Bank sigtes for at vildlede over 12.000 kunder

Danske Banks topchef, Chris Vogelzang, præsenterede ved seneste kvartalsregnskab en ny strategi for banken, der blandt andet skal sætte fokus på etik efter en række møgsager for banken. En af dem - sagen om vildledning i forbindelse med investeringsproduktet Flexinvest Fri - kostede torsdag en sigtelse af banken fra Bagmandspolitiet. Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

Bagmandspolitiet har oven på politianmeldelse fra Finanstilsynet sigtet Danske Bank i Flexinvest Fri-sagen.

Danske Bank er blevet sigtet af Søik, der også er kendt som Bagmandspolitiet, i sagen om vildledning af kunder i forbindelse med et investeringsprodukt ved navn Flexinvest Fri.

Danske Bank solgte Flexinvest Fri til sine kunder, selv om banken forventede, at de ville tabe penge.

Banken havde på et tidspunkt skruet op for gebyrerne - vel vidende, at det ville betyde, at kundernes udgifter til gebyrer ville overstige deres forventede gevinster fra investeringerne.

Ifølge sigtelsen sigtes banken for at have givet vildledende information til 12.343 nye og eksisterende kunder fra januar 2017 til november 2018. De kunder investerede for i alt 8,8 milliarder kroner.

Søik har selv bekræftet sigtelsen af Danske Bank.

- Søik kan bekræfte, at Danske Bank i forbindelse med investeringsproduktet Flexinvest Fri er blevet sigtet for overtrædelse af bekendtgørelsen om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel.

- Vi har ikke yderligere kommentarer på nuværende tidspunkt, skriver Søik i en kommentar til Ritzau.

I august blev Danske Bank politianmeldt af Finanstilsynet, der har undersøgt sagen.

- Det er efter Finanstilsynets opfattelse en meget alvorlig overtrædelse af de forbrugerbeskyttende regler, der gælder på området, skrev tilsynet dengang.

- En overtrædelse, som også kan være med til at svække tilliden til det finansielle system.

Derfor kommer sigtelsen fra Søik ikke som en overraskelse, siger Danske Banks topchef, Chris Vogelzang, i en meddelelse til fondsbørsen.

- Vi havde forventet, at Søik ville rejse sigtelse, som følge af at Finanstilsynet indgav en politianmeldelse i forbindelse med Flexinvest Fri-sagen, siger han i meddelelsen.

- Vi vil naturligvis samarbejde med Søik samt dele relevant viden og materiale i sagen. Vi er enige i, at det er en alvorlig sag, og at vi ikke har levet op til, hvad vores kunder med rette kan forvente af os.

Banken har oplyst, at kunderne bliver kompenseret for deres tab.

Danske Bank har tidligere fortalt, at den samlede godtgørelse forventes at ville udgøre cirka 400 millioner kroner.

Danske Bank oplyser til Ritzau, at over halvdelen af kunderne er blevet kompenseret.

Derudover ønsker banken ikke at give yderligere kommentar i sagen, så længe der efterforskes.

Bankens økonomi er dog sikret mod en eventuel bøde. I forbindelse med bankens regnskab for tredje kvartal 1. november oplyste banken, at Finanstilsynet havde bedt den om at lægge penge til side.

Finanstilsynet har allerede givet Danske Bank en række påbud. Et af påbuddene var, at banken fremover ikke må sælge produkter, der ikke er i kundernes interesse.

Sagen har desuden kostet den tidligere midlertidige topchef Jesper Nielsen en fyreseddel, da sagen kom frem.

  • Ny Danske Bank-strategi skal sætte fokus på etik
    Danske Banks topchef, Chris Vogelzang, præsenterede ved seneste kvartalsregnskab en ny strategi for banken, der blandt andet skal sætte fokus på etik efter en række møgsager for banken. En af dem - sagen om vildledning i forbindelse med investeringsproduktet Flexinvest Fri - kostede torsdag en sigtelse af banken fra Bagmandspolitiet. Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annonce
Annonce
112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

For første gang: Nu kan du gå i dronningens fodspor

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken