cookie-og-privatlivspolitik
De næste to måneder får cirka 50.000 ejere af parcel- og rækkehuse nye ejendomsvurderinger og dermed også besked om, hvorvidt de skal have penge retur for ejendomsskat betalt det seneste årti. (Arkivfoto).
De næste to måneder får cirka 50.000 ejere af parcel- og rækkehuse nye ejendomsvurderinger og dermed også besked om, hvorvidt de skal have penge retur for ejendomsskat betalt det seneste årti. (Arkivfoto).
Foto: Tobias Kobborg/Ritzau Scanpix

Erhverv

De første ejendomsvurderinger i ti år er netop sendt ud

De første ejendomsvurderinger siden 2011 er sendt ud, og over de næste to måneder får 50.000 nye vurderinger.




21. oktober 2021 kl. 15:18 Af Ritzau

De første nye ejendomsvurderinger er sendt ud. Det oplyser Vurderingsstyrelsen i en pressemeddelelse torsdag.

De har været længe ventet, da de seneste ejendomsvurderinger kom i 2011.

De offentlige ejendomsvurderinger har derfor været videreført siden 2011, mens arbejdet med et nyt ejendomsvurderingssystem har været undervejs.

- Vi er glade for, at vi efter planen nu sender de første ejendomsvurderinger til boligejere, siger Poul Taankvist, der er direktør i styrelsen, i pressemeddelelsen.

Det var ventet, at de første ejendomsvurderinger kunne blive sendt ud engang i oktober. 1. september blev en deklarationsmeddelelse, der er forstadiet til vurderingerne, sendt ud til en række boligejere.

Annonce

Meddelelsen indeholdt oplysninger om ejendomsdata, som Vurderingsstyrelsen skulle bruge til at lave vurderinger af den enkelte bolig. Boligejerne har så haft en frist på fire uger til at komme med indsigelser mod oplysninger, der skulle være forkerte.

Det er langtfra alle nye ejendomsvurderinger, der er sendt ud torsdag. Det er nærmere en lille første bølge.

Over de næste to måneder vil ejere af omkring 50.000 parcel- og rækkehuse landet over få deres nye ejendomsvurderinger.

Efter at boligejerne får vurderingen, følger en besked om, hvorvidt de skal have penge retur eller ej for ejendomsskatter betalt i perioden 2011-2020.

Beløbet vil fremgå af meddelelsen og vil automatisk blive udbetalt til boligejerne på deres NemKonto. De boligejere, der har betalt skat af for lave vurderinger i perioden, slipper for at skulle betale ekstra.

Annonce

Efter nytår vil cirka 100.000 ejendomme få nye vurderinger, og så vil Vurderingsstyrelsen i andet halvår af 2022 tage hul på sagsbehandlingen af de resterende cirka 700.000 parcel- og rækkehuse.

Først senere følger vurderinger og eventuel tilbagebetaling af ejendomsskat for ejerlejligheder, sommerhuse og andre typer af ejerboliger, fremgår det af pressemeddelelsen.

Chefanalytiker og privatøkonom Louise Aggerstrøm Hansen fra Danske Bank fremhæver, at der endnu er langt til målstregen.

- I lyset af at der er knap 1,6 millioner ejerboliger herhjemme, er der stadig lang vej igen, men det er alligevel velkomment, at der endelig er blevet taget hul på de nye vurderinger efter ti års pause, siger hun i en skriftlig kommentar.

Ifølge hende vil det særligt være berørte boligejere i yderområder, der vil få penge retur - omtrent 18.000 kroner i gennemsnit, lyder det fra chefanalytikeren.

Annonce

Der er frem til 2024 et skattestop for ejendomsværdiskat, en stigningsbegrænsning af grundskylden og en indefrysning af stigninger i grundskylden.

Fra 2024 kommer der så nye boligskatteregler, der ifølge Vurderingsstyrelsen fører til lavere ejendomsværdiskattesatser og lavere gennemsnitlige grundskyldpromiller i størstedelen af landets 98 kommuner.





KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: LISE-LOTTE MOTYKA

Dagens Buket 24. november 2021 kl. 14.38

AF: MICHAEL SKOVBON

Hallo Folketidende!!!! 17. november 2021 kl. 11.59

AF: PER HØYEM

Tine Vinther Clausen vil… 16. november 2021 kl. 01.15

AF: JONAS SYLVESTER KASPERSEN

CO2 pris forklaret for Konservative 15. november 2021 kl. 16.12

AF: CHRIS MCKAY

Aftenskole ånder lettet op.… 15. november 2021 kl. 15.06

AF: MICHAEL SKOVBON

Er der en voksen til stede??? 15. november 2021 kl. 13.37

Annonce

ANNONCE