I sidste måned blev der skabt 245.000 job i USA, hvilket er næsten halvt så mange som forventet.
Der blev skabt 245.000 job uden for landbruget i USA i november.
Det viser det såkaldte kongetal fra det amerikanske beskæftigelsesministerium, skriver nyhedsbureauet AFP.
Udviklingen er langt værre end forventet. Ifølge erhvervsmediet Bloomberg News var det ventet, at der ville være skabt 460.000 job i november.
Ifølge Tore Stramer, der er cheføkonom i Dansk Erhverv, er tallet en stor skuffelse.
- Det må siges at være en gedigen skuffelse, der desværre viser, at den stigende smitte har sat en effektiv bremse på jobvæksten i USA, skriver han i en kommentar.
- Arbejdsmarkedet tog simpelthen brandstangen ned i foråret og humper nu kun langsomt og prustende op ad trapperne igen.
Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, pointerer, at den seneste smittebølge i USA gør det svært for den amerikanske økonomi at komme sig.
Men coronabølgen har dog ikke formået at sende økonomien "i decideret bakgear endnu", glæder han sig over.
- Beskæftigelsesfremgangen i november var den svageste under hele genopretningen, så selv om økonomien ikke er slået i bakgear, så er den altså tæt på at være i frigear. Og vi er endnu langt væk fra den beskæftigelse, som der herskede inden krisen, siger han i en kommentar.
Coronakrisen medførte, at 22 millioner amerikanere mistede deres job i marts og april. Over de seneste syv måneder er knap 12,5 millioner job vundet tilbage.
- Med den aktuelle fart på arbejdsmarkedet vil det tage yderligere 40 måneder at få genskabt alle de arbejdspladser, som er gået tabt under coronakrisen, siger Allan Sørensen, der er cheføkonom i Dansk Industri.
- Det er afgørende, at der kommer mere fart på jobvæksten, ellers skal vi helt frem til starten af 2024, før USA har indhentet det tabte, siger han i en kommentar.