Annonce
Erhverv

ECB holder fast i kæmpe hjælpepakke og rekordlav rente

Den Europæiske Centralbank, kendt som ECB, har hovedkvarter i den tyske finansby Frankfurt. (Arkivfoto) Foto: Ralph Orlowski/Reuters

Den Europæiske Centralbank, kendt som ECB, fastholder stort opkøbsprogram og rekordlav rente.

Den Europæiske Centralbank (ECB) holder fast i sin nuværende pengepolitik, som omfatter en rekordlav rente og et stort opkøbsprogram af obligationer.

Det oplyser banken torsdag i en pressemeddelelse.

Renten i ECB er fortsat på minus 0,50 procent, hvilket den har været de sidste cirka to år. Det er rekordlavt.

Det var på forhånd ikke ventet, at der ville komme ændringer fra banken.

Centralbanken skriver i pressemeddelelsen, at den vil holde renterne lave, indtil den opnår sit nye mål om en inflation på to procent.

ECB har under coronakrisen søsat en gigantisk hjælpepakke, der skal sparke gang i økonomien, og den pakke blev forhøjet så sent som i december.

Hjælpepakken har en værdi af 13.760 milliarder kroner, som består af opkøb af obligationer. Det er en størrelse svarende til omtrent fem gange Danmarks årlige bruttonationalprodukt, bnp.

Ifølge ECB står opkøbene i øjeblikket til at udløbe tidligst i marts 2022, eller indtil det vurderes, at den kritiske fase af coronakrisen er ovre.

De milliardstore opkøb af obligationer virker på økonomien ved, at de presser renterne ned.

Det skal få bankerne til at låne flere penge ud, hvilket igen sikrer flere og billigere lån for virksomheder og forbrugere.

Det kan for eksempel ske ved, at ECB køber statsobligationer fra banker, der dermed får penge i hånden, som kan lånes ud.

ECB's nuværende pengepolitik kan for mange boligejere opleves ved, at renterne på boliglån er rekordlave.

Til gengæld betyder renteniveauet, at man får ingen eller har negativ rente på sin opsparing i banken.

ECB er centralbank for landene i eurozonen, men ikke for Danmark.

Da Danmark har fastkurspolitik for kronen i forhold til euroen, er Nationalbanken nødt til at lægge sig tæt op ad ECB's rente.

Link til pressemeddelelse fra ECB
  • FILE PHOTO: FILE PHOTO: ECB headquarters in Frankfurt
    Den Europæiske Centralbank, kendt som ECB, har hovedkvarter i den tyske finansby Frankfurt. (Arkivfoto) Foto: Ralph Orlowski/Reuters
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annonce
Annonce
112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

For første gang: Nu kan du gå i dronningens fodspor

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken