Annonce
Erhverv

EL-politiker om trusler: Hård tone kan være nødvendig

Henning Hyllested, medlem af Folketinget for Enhedslisten, mener, at en hård tone kan være nødvendig. (Arkivfoto). Foto: Sara Gangsted/Ritzau Scanpix

Man går hårdt til den, hvis manden er argumentresistent, siger Hyllested om lydfil i sag om bagageansatte.

De bagagemedarbejdere fra SAS Ground Handling (SGH), der har strejket, fordi en kollega vil være medlem af fagforeningen IDA i stedet for 3F, får sympati fra Enhedslistens Henning Hyllested, der sidder i Folketinget.

Politikeren fortæller samtidig, at han ikke hører noget "skræmmende" eller "truende" i en lydfil, som dokumenterer, at den pågældende medarbejder blev truet til at skifte til 3F af en nu tidligere næstformand i SGH.

- Da jeg læste det og hørte den lydfil, tænkte jeg, nå ja okay, jeg synes ikke, at det var skræmmende eller truende.

- Man går hårdt til den, hvis manden er argumentresistent, siger han og tilføjer dog, at han godt kan se, at tonen ikke er en, man er vant til alle steder.

- Men tonen er ikke specielt meget hårdere, end den vi anvendte på havnen i Esbjerg, siger politikeren, der tidligere har været havnearbejder.

Han mener, at man kan være nødt til at være hård i tonen.

- Hvis man står over for en, der af princip ikke vil det, bliver man nødt til at blive hård i tonen. Men det kommer meget an på, hvor man befinder sig i Danmark. Jeg opfatter det ikke som specielt truende, siger Hyllested.

Hyllesteds udmelding går mod 3F-formand Per Christensen, som tidligere har taget afstand fra brug af trusler.

- Det er absolut ikke i orden at udsætte kolleger for trusler, som det desværre er sket, skrev formanden på Twitter tidligere på ugen.

Hyllested påpeger, at det er vigtigt, at der er en høj del, der organiserer sig i en fagforening.

- Når de står så hårdt på deres ret til at organisere sig, er det fordi, de ved, at organisering og 100 procents organisering giver resultater, siger Hyllested.

En dom ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol fra 2006 slår dog fast, at man har fri ret til at vælge fagforening.

- Vi var rigtigt mange, som var meget kede af den dom, der faldt.

- Man kan næsten sige, at det, som de her bagagemedarbejdere nu gør og mange andre gør med dem - de her sympatierklæringer - er et forsøg på at afbøde de værste virkninger af den dom, siger han.

  • Henning Hyllested
    Henning Hyllested, medlem af Folketinget for Enhedslisten, mener, at en hård tone kan være nødvendig. (Arkivfoto). Foto: Sara Gangsted/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Annonce
Annonce
112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

Guldborgsund

For første gang: Nu kan du gå i dronningens fodspor

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op