Annonce
Erhverv

EU-madpoliti: Chokodrik og smøreost er anderledes i Danmark

Nesquik i Danmark er anderledes end Nesquik i det øvrige EU, viser undersøgelse foretaget på vegne af EU-Kommissionen. Undersøgelsen viser, at for næsten hvert tiende produkt er der forskelle fra land til land selv om indpakningen er helt ens. Foto: Denis Balibouse/Reuters

Et produkt kan fremstå som næsten - eller helt - det samme, men indholdet varierer fra EU-land til EU-land.

Starter man dagen i Danmark med et stykke brød påsmurt hvidløgsost fra Philadelphia skyllet ned med chokoladedrikken Nesquik, får man noget andet ned i maven, end hvis man gør det samme i Spanien eller Grækenland.

Hvis man altså har købt produktet i det land, hvor morgenmaden indtages. Også selv om de velkendte produkter på pakken til forveksling ligner hinanden.

Det fremgår af en stor undersøgelse, som EU-Kommissionen har lagt frem mandag.

Undersøgelsen viser, at ni procent af de 1400 analyserede produkter har forskelligt indhold trods identiske bøtter eller indpakning.

For yderligere 22 procent var der forskelle i indholdet mellem de undersøgte EU-lande, til trods for at forsiden af pakkerne kunne forveksles.

EU's madpoliti slår blandt andet fast, at chokoladedrikken Nesquik, som produceres af Nestle, er anderledes i Danmark.

Det skyldes, at man i Danmark er mere restriktiv med tilsætning af vitaminer og mineraler. Derfor er opskriften lidt anderledes. Der er ifølge undersøgelsen mere mættet fedt og lidt mere kulhydrat i drikken i Danmark.

Men det er ikke tilfældet. Det skyldes, at Nestle har anvendt forskellige afrundingsmetoder i EU-landene, bekræfter EU-Kommissionen over for Ritzau.

Nestle oplyser, at man nu er i gang med at harmonisere og justere disse data på emballagen, så de er ens på EU-plan.

Fraværet af vitaminer gør sig også gældende for andre produkter, der sælges til det danske marked.

For smøreosten Philadelphia gælder, at der er dobbelt så meget fedt i den danske version - målt i forhold til Grækenland. Til gengæld er der mindre kulhydrat og mindre protein i den danske version.

Men det beror på en form for misforståelse. Det mener producenten. De to produkter kan, selv om de ligner hinanden på bøtten, ikke sammenlignes.

EU's madpoliti har sammenlignet et lightprodukt med den almindelige version, lyder svaret. Det er frivilligt, om at man tilføjer "light" til pakningen, skriver producenten i et svar til kommissionen.

For kunder kan det måske være svært at vide, når man står i en butik og køber et produkt, der tilsyneladende ligner et, man kender fra et andet land.

Der er ikke noget fast geografisk mønster i forskellene, konstateres det i undersøgelsen fra EU.

EU-kommissær med ansvar for Det Fælles Forskningscenter, der står bag undersøgelsen, Tibor Navracsics, siger i en pressemeddelelse:

- Jeg er glad for, at de ikke fandt tegn på en kløft mellem øst og vest i sammensætningen af mærkefødevarer.

- Men jeg er bekymret over, at op mod en tredjedel af de undersøgte produkter havde forskellige sammensætninger, selv om de havde identisk eller lignende mærkning.

Med ny lovgivning har EU de "rette redskaber" til at gøre noget, mener EU's rets- og forbrugerkommissær, Vera Jourova. Hun vil sætte en stopper for forskelle i kvaliteten på de varer, der sælges som ens.

Det "hører ikke hjemme i EU", at man kan have forskelle i kvalitet i produkter med samme mærkning, påpeger hun.

  • Boxes of Nesquik cereals are pictured in a shop at Nestle headquarters in Vevey
    Nesquik i Danmark er anderledes end Nesquik i det øvrige EU, viser undersøgelse foretaget på vegne af EU-Kommissionen. Undersøgelsen viser, at for næsten hvert tiende produkt er der forskelle fra land til land selv om indpakningen er helt ens. Foto: Denis Balibouse/Reuters
Annonce
Erhverv

Sender regning for dyrere dankort videre til forbrugerne

Maribo

Gammel Aldi-butik solgt: Her er den nye ejer

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Bil i brand på motorvejen

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem