Annonce
Erhverv

Easyjet tjener mindre på trods af flere passagerer

Britiske Easyjet har i seneste regnskabsår haft stigende omsætning men lavere indtjening (Arkivfoto) Foto: Fabrizio Bensch/Reuters

Indtjeningen falder hos Easyjet, selv om det britiske lavprisselskab flyver med flere og øger omsætningen.

Flere passagerer er fløjet med Easyjet i selskabets seneste regnskabsår, og det har bidraget til en stigende omsætning.

Omvendt er indtjeningen bakket for det britiske lavprisselskab, som blandt andet har været negativt påvirket af brexit og stigende udgifter til brændstof.

Det oplyser Easyjet tirsdag morgen med offentliggørelsen af det regnskab, som løb til og med udgangen af september.

Af regnskabet fremgår det, at Easyjet i perioden tjente 349 millioner pund - eller lidt over 3 milliarder kroner. Det er en lille tilbagegang fra de 358 millioner pund - eller cirka 3,1 milliarder kroner - der blev tjent året før.

Med til at trække indtjeningen ned har været øgede brændstofudgifter, da Easyjet i regnskabsåret brugte 20 procent mere på brændstof end året før.

Året har dog også været karakteriseret ved fremgang, da Easyjet har fløjet med ni procent flere passagerer end året før.

Det har været med til at øget selskabets omsætning til 6,4 milliarder pund - eller 55,6 milliarder kroner - fra 5,9 milliarder pund - eller 51,4 milliarder kroner - et år tidligere.

Det er flotte resultater, når man tænker på de udfordringer, som Easyjet har haft i løbet af året, siger aktieanalysechef Jacob Pedersen fra Sydbank, der blandt andet følger luftfartsbranchen tæt.

- Der har været masser af usikkerhed omkring brexit, og det har været med til at gøre livet sværere for Easyjet, siger han.

Også i det nye regnskabsår vil Easyjet blive udfordret, i og med at brexit stadig spøger og lige nu står til at finde sted 31. januar 2020.

- Men selskabet er i og for sig gearet til det. Det har også de flylicenser og tilladelser, der skal til, hvis det ender i et hårdt brexit, siger Jacob Pedersen.

Sammen med regnskabet har Easyjet annonceret en målsætning om at være CO2-neutral fra og med det nye regnskabsår, som startede 1. oktober.

Det er langtfra noget, der er gratis, bemærker Sydbanks aktieanalysechef.

- Det kommer til at koste selskabet over 200 millioner kroner om året at investere i CO2-kompenserende ting, som kan være med til at gøre, at man bliver CO2-neutral, siger Jacob Pedersen.

Blandt de CO2-kompenserende tiltag nævner Easyjet blandt andet, at det vil kunne plante flere træer eller undgå at udlede mere CO2 ved at flyve med mere miljøvenlige fly.

Link til regnskab fra Easyjet
  • EasyJet airplanes are pictured at Tegel airport in Berlin
    Britiske Easyjet har i seneste regnskabsår haft stigende omsætning men lavere indtjening (Arkivfoto) Foto: Fabrizio Bensch/Reuters
Annonce
Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

Annonce
Annonce
Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

Lokal nyt

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lokal nyt

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Annonce
Annonce
112

105 taget i fartkontroller

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Guldborgsund

Kvinde dræbt af tog på Falster: Advarsel kom for sent

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

112

Klip og bøder på Vestlolland