Annonce
Erhverv

Endelig: Supergod nyhed for Lolland-Falster

Nu kommer der for alvor byggeaktivitet på området her, hvor tunnelen til Femern går i land. Foto: Anders Knudsen/Arkiv

Byggestart på Femern Bælt forbindelsen vækker politisk glæde hos lokale politikere.

- Nu sker det endelig. Ikke flere udsættelser.

Det er hovedbudskabet fra en lang række politikere efter nyheden om, at et flertal i Folketinget sætter byggeriet af tunnelen under Femern Bælt i gang fra næste år.

Der har været utallige klager, og byggeriet har været årevis undervejs, men fra næste år begynder byggeriet af tunnelen under Femern Bælt.

Det blev præsenteret på et pressemøde i formiddag i Transportministeriet af Transportminister Benny Engelbrecht (S).

Det betyder, at togpassagerer og bilister ventes at kunne køre fra Rødbyhavn og Puttgarden og retur fra medio 2029.

Guldborgsunds borgmester John Brædder (G) betegner formiddagens nyhed som en kærkommende gave.

- Det er godt set, at man nu tager et stort projekt som Femern Bælt-forbindelsen og sætter det i gang nu, lyder det fra John Brædder.

- Det betyder, at vi i den nuværende situation med en hastigt voksende ledighedskø vil være i stand til at rekruttere kvalificeret dansk arbejdskraft. Det er en super god nyhed for Lolland-Falster, slår han fast.

Han peger på, at det vigtigste for et samfund er arbejdspladser.

- Projektet, der de kommende år skaber 3.000-4.000 arbejdspladser, vil betyde vækst og udvikling i hele Region Sjælland, forudser John Brædder, der peger på, at det vigtigste signal, der er sendt med dagens nyhed, er, at byggeriet endegyldigt er besluttet.

- Nu skal vi ikke vente længere. Nu kan virksomheder for alvor begynde at se på matrikler i erhvervsområderne på Lolland-Falster, mener borgmesteren, der også ser endnu længere ud i fremtiden.

- Når forbindelsen åbner i 2029 vil arbejdsmarkedet rundt om Lolland-Falster, hvortil man kan pendle indenfor en times tid, blive firedoblet. Det vil betyde, at incitamentet til at bosætte sig på Lolland-Falster og pendle ud af landsdelen vil blive øget betragteligt, forudser John Brædder.

Understøtter beskæftigelse

Kasper Roug (S), valgt i Lollandkredsen, glæder sig ligeledes meget over beslutningen om at igangsætte Femern Bælt byggeriet nu.

- Det er en fornuftig prioritering, at projektet nu for alvor bliver igangsat. Det vil i høj grad understøtte beskæftigelsen især i denne tid, hvor mange har mistet deres arbejde på grund af coronakrisen, siger Kasper Roug.

Han håber også, at det vil medføre, at det i højere grad, end der ellers var udsigt til, vil være dansk arbejdskraft, der vil blive beskæftiget i byggeriet.

- Vi ved fra tidligere kriser, at byggeriet generelt kan blive hårdt ramt. Det vil alt andet lige betyde, at der vil være mere dansk arbejdskraft til rådighed, og at vi vil kunne tiltrække arbejdskraft fra hele landet, lyder det håbefuldt fra Kasper Roug, der tilføjer:

- Jeg håber også, at det vil medføre øget bosætning fra andre dele af landet, siger han.

Kasper Roug giver også udtryk for, at de afledte erhverv på Lolland-Falster, som også har det vanskeligt netop nu i coronakrisen, vil kunne profitere af, at byggeriet nu kommer i gang.

- Det, at der nu for alvor sker noget rent fysisk i Rødbyhavn, vil også have en psykologisk effekt på virksomheder og industri, der for alvor vil se mod erhvervsarealerne langs Sydmotorvejen. Det bliver virkelig spændende af følge, siger han.

Kasper Roug mener ikke, at det har den store afgørende betydning, at datoen for åbningen af Femern Bælt forbindelsen nu er skubbet med et år til medio 2029.

- Det vigtigste lige nu er, at der bliver sat i gang i byggeriet, slår Kasper Roug fast.

René Christensen (DF) betegner beslutningen som vigtig.

- Det giver rigtig god mening med denne beslutning nu. Ikke mindst på grund af coronakrisen, hvor vi har brug for arbejdspladserne. Især fordi projektet er så godt forberedt og derfor ligger lige til højrebenet at igangsætte, siger René Christensen, der heller ikke mener, at det får den store betydning, at åbningen af forbindelsen er udskudt til medie 2029.

- Vi har i 20 år sagt, at projektet kommer i gang lige om lidt. Nu er det så nu, og det er det vigtigste. Det er en forløsning, konstaterer han.

Også Lennart Dambo-Andersen (S) betegner nyheden som fantastisk.

- Nu er der ingen, der kan stoppe projektet. Der har fra flere sider været forsøgt at stikke en kæp i hjulet. Det er noget, jeg har arbejdet på i de seneste 18 år, og nu begynder byggeriet, og det bliver stort, slår Lennart Damsbo-Andersen fast.

Han håber også, ligesom sin partifælle Kasper Roug, at en del af den udenlandske arbejdskraft, der for få måneder siden var udsigt til at skulle rekruttere, kan veksles til dansk arbejdskraft.

- Især med tanke på den aktuelle coronakrise, hvor mange tusinde er blevet arbejdsløse og 150.000 er sendt hjem. Der vil nu blive mulighed for mange fra hele landet for at komme til Lolland-Falster for at arbejde på byggeriet, vurderer Lennart Damsbo-Andersen, der giver udtryk for, at det for Lolland-Falster nu handler om at udnytte byggeriet maksimalt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det skal udnyttes

- Det er et kæmpe projekt, der går i gang. Hvis vi forstår at udnytte det, så vil det sikre, at Lolland-Falster kommer godt igennem 2020'erne, og at der vil være nok arbejde til alle på Lolland-Falster de kommende 10 år, siger han.

Lennart Damsbo-Andersen mener ikke, at det betyder det store, at åbningen af forbindelse bliver udskudt til medio 2029.

- Det vigtigste og altafgørende er, at byggeriet kommer i gang nu, slår han fast.

Også Marcus Knuth (C) betegner formiddagens nyhed som en kæmpe nyhed for Lolland-Falster.

- Projektet er blevet udskudt gang på gang, men nu kommer projektet endelig i gang.

Det vil medføre et kæmpe løft for den lokale økonomi, vurderer Marcus Knuth, der også nævner den positive effekt, som igangsættelsen vil få på den lokale beskæftigelse ikke mindst set i lyset af coronakrisen.

- Det er en beslutning, som vi i Det Konservative Folkeparti har presset på for, ligesom det for os også er vigtigt, at der med den markant øgede godstrafik, når forbindelsen står færdig, bliver sikret god støjsikring i Nykøbing, lyder det fra Marcus Knuth.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Historisk

- Det er historisk, intet mindre!

Sådan lyder reaktionen fra tidligere minister, Svend Erik Hovmand, der i dag fungerer som seniorrådgiver for Femern A/S.

- I disse coronatider er det oplagt at gå i gang med et projekt, som er velforberedt og som vil skabe tusindvis af jobs. Et projekt, der vel at mærke ikke belaster statskassen, fordi det er brugerfinansieret, siger Svend Erik Hovmand, der roser forligspartierne Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, SF, De Konservative og Liberal Alliance.

- De har truffet en stor beslutning til glæde for udviklingen lokalt, på landsplan og i europæisk perspektiv, siger han.

Svend Erik Hovmand tilføjer, at projektet vil få stor beskæftigelsesmæssig betydning på Lolland-Falster.

- Men det vil i høj grad også få betydning på Sjælland og Fyn. Hvis der eksempelvis skal beskæftiges 3.000 mand i Rødby, så viser undersøgelser, at der skal beskæftiges et tilsvarende antal i underleverandørvirksomheder i naboregionerne. Så der er absolut også grund til optimisme her midt i coronakrisen, slår Svend Erik Hovmand fast.

Se video af byggeriet under artiklen ...

  • Nu kommer der for alvor byggeaktivitet på området her, hvor tunnelen til Femern går i land. Foto: Anders Knudsen/Arkiv
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Minister i vildrede: "Hvad er det, Lolland vil?"

Lokal nyt

Alt for våde marker: De er ærgerlige og frustrerede

Lokal nyt

Krævede syv års arbejde: Nu er det endelig klar

Erhverv

Nyt stort underskud i Coop: 717 millioner i minus!

Guldborgsund

Brand i ejendom: - Den var godt udviklet, da vi ankom

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Sport

Afklapsning på banen: Men Birgit, Jessica, Tine og Trine var med til rekordens aften

Guldborgsund

Camillas umulige kamp: 300 har takket nej

Lolland

Frygter for idyllen: Overraskede, kede af det og indignerede

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Indland

Forventer flere kraftige brag omkring udbrændt Børsen

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Annonce
Annonce
Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret