Andre tjenester
Vi har observeret, at du har installeret en adblocker. Vi kan derfor ikke vise dig vores annoncer. Det er vi rigtig kede af, da indtægterne fra annonceringen er med til at vi på daglig basis kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.
Vi håber derfor, at du i din adblocker, vil tillade visning af annoncer fra folketidende.dk. Selvom du tilføjer folketidende.dk, vil du stadig undgå reklamer fra andre sites.
Klik på dit adblock ikon i browseren. Tilføj domænet folketidende.dk under tilladte domæner. Næste gang du besøger os vil reklamerne kunne vises.
Tak for hjælpen og god læselyst!
Lolland-Falsters Folketidende
PERI Danmark fra Greve vinder kæmpeordre på forskalling til Femern Bælt-tunnelen.
Aktiviteten på Femern Bælt-projektet er fortsat stigende og de seneste måneder er flere store kontrakter landet med underleverandører til de to entreprenørkonsortier Femern Link Contractors, FLC, og Fehmarn Belt Contractors, FBC.
Endnu en stor ordre er nu indgået mellem FLC og PERI Danmark.
PERI Danmark er nemlig blevet valgt til at levere forskallingssystemer til støbningen af betonelementerne til Femern Bælt-tunnelen.
Kontrakten lyder på specialfremstillet materiel og er den største enkeltstående ordre i PERIs 50-årige historie, lyder det i en pressemeddelelse.
FLC, der står for at bygge portaler og ramper på både den danske og tyske side samt for produktionen og installationen af elementerne til den 18 kilometer lange sænketunnel, har valgt PERI som leverandør af forskallingssystemerne, der skal bruges til at støbe betonelementerne til tunnelen.
- Vi er utroligt glade for at være blandt de udvalgte leverandører til danmarkshistoriens største anlægsprojekt. Det har været en lang proces, hvor vores tekniske team har arbejdet benhårdt på at komme op med det bedste og mest effektive design, og nu glæder vi os rigtig meget til at komme i gang, siger Henrik Søgård Olsen, administrerende direktør i PERI Danmark.
Selve tunnelen bliver bygget op af 79 individuelle betonelementer, der hver især er 217 meter lange og vejer hele 73.000 tons.
Derudover skal der laves yderligere 10 specialelementer.
PERI er blevet udvalgt til at levere formene, der skal bruges til at støbe de 79 tunnelelementer.
I alt skal virksomheden levere hele 8.700 tons stålmateriel til de fem produktionslinjer. Formene vil blive produceret i Polen og Italien og leveret fra PERI Danmark i Greve. Hvert tunnelelement bygges op af ni segmenter bestående af cirka 3.200 kubikmeter beton.
Afgørende for valget af PERI som leverandør til Femern-projektet var blandt andet virksomhedens tidligere erfaring med lignende projekter, i særdeleshed fra byggeriet af Øresundstunnelen imellem Sverige og Danmark i slutningen af 1990'erne.
- Dette projekt minder på mange måder om byggeriet af Øresundstunnelen. Dog er der to væsentlige forskelle. Omfanget af dette projekt er cirka tre gange så stort, og på grund af løbende tekniske optimeringer i de sidste år har vi formået at optimere forskallingstiderne, siger Morten Sterregaard, teknisk chef hos PERI Danmark.
KOMMENTARER