Annonce
Erhverv

Enorm efterspørgsel efter swimmingpools

Efterspørgslen efter swimmingpools er enorm i øjeblikket. Foto: Pool Eksperten

Interessen for at anskaffe sig en pool til haven er 10-doblet i år, viser opgørelse fra PriceRunner, og lokal pool-forhandler bekræfter tendensen.

Hvem kan ikke have lyst til at tage sig en svalende dukkert i en swimmingpool på en varm sommerdag?

Det er der mange danskere, der kan, og i år er interessen og efterspørgslen - måske på grund af coronasituationen og de deraf følgende rejserestriktioner - markant større, end den plejer at være på denne tid af året, som ellers i forvejen er højsæson indenfor den branche.

Ifølge PriceRunner, der er landets største uafhængige pris- og produktsammenligningstjeneste på nettet og med kontor i Nykøbing, er pools i øjeblikket det næstmest populære produkt på pricerunner.dk.

Siden 1. juni har danskernes net-søgninger efter en pool til haven ligget på et niveau, der er næsten seks gange højere end i samme periode sidste år, og antallet af danskere, der rent faktisk ender med at købe en pool er 10 gange højere end sidste år.

- Det er meget usædvanligt, at vi ser så eksplosiv stigning i efterspørgslen på et enkelt produkt, og den trend kan ene og alene tilskrives, at selvom vi ikke kan rejse sydpå, vil vi have en god "badeferie" hjemme, siger PriceRunners direktør Martin Andersen i en pressemeddelelse.

PriceRunners observationer bekræftes fuldt ud af forretningschef Anders Sørensen fra pool-forhandleren Pool Eksperten i Nykøbing.

- Vi har rigtig, rigtig stor efterspørgsel efter alle typer af pools i øjeblikket. Vi har især en kæmpe efterspørgsel efter vores stålpools, som både kan stå frit eller graves ned. De ligger prismæssigt fra 8.-10.000 kroner og opefter.
- Men vi sælger også flere af de helt dyre pools, der med udgravning, støbning, teknik og så videre ligger på mellem 250.000 og 500.000 kroner, fortæller Anders Sørensen.

Derudover er der ifølge Anders Sørensen også kæmpe efterspørgsel efter udstyr til pools såsom varmepumper og lignende.
- Denne periode er i forvejen vores højsæson, men vi har ekstra travlt i år. Der er også mange, som selv køber en pool på nettet og så ringer til os for at få råd og vejledning, siger han.

Den største udfordring er derfor at følge med efterspørgslen.
- Vi kunne godt sælge meget mere, men vores leverandører kan ikke nå at følge med, for der er jo efterspørgsel fra hele Europa, fortæller Anders Sørensen og tilføjer, at firmaets kunder kommer fra hele landet.

Og ligesom PriceRunners direktør, tror Pool Ekspertens forretningschef, at forklaringen på den store efterspørgsel skal findes i coronakrisen og de deraf afledte rejserestriktioner.

- Det startede allerede før, at det med at frigive nogle af folks feriepenge kom frem, så jeg tror mere, det skyldes, at folk har valgt at bruge de penge, de skulle have brugt på en ferierejse, på at købe en pool i stedet, siger Anders Sørensen.

Ifølge Martin Andersen er det ikke kun pools, danskerne køber ind af denne sommer.
- Denne sommers megatrend er, at danskerne i stort omfang opgraderer deres uderum hjemme med alt lige fra nye havemøbler til større grill, trampolin og, nu hvor sommervarmen for alvor er kommet, også med en udendørs pool, siger PriceRunner-direktøren.

  • Efterspørgslen efter swimmingpools er enorm i øjeblikket. Foto: Pool Eksperten
Annonce
Erhverv

Sender regning for dyrere dankort videre til forbrugerne

Maribo

Gammel Aldi-butik solgt: Her er den nye ejer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Efter flere forsinkelser: 30 millioner dyrt projekt kan endelig begynde

112

Bil i brand på motorvejen

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Lolland

Efter voldsom brand: Militærmuseum genopstår

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Nu skal pengene findes: Besparelser for 16 millioner kroner sendes i høring

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Indland

Over 800 butikker vil donere overskudsmad i påsken

Lolland

Engang var den Danmarks bedste Aldi: Nu åbner den snart som Rema 1000

Lolland

Kæmpe kovending: Alligevel flertal for omfartsvej

Guldborgsund

Revyen solgte ud: - Nu skal vi lige komme os over chokket

Vejret

Lavtryk og regn besøger Danmark i påskedagene