Erhvervsvenligheden går tilbage på LF

Der er plads til forbedringer i landsdelens to kommuner, når det kommer til erhvervsvenlighed.

Ihvertfald hvis man skal tro Dansk Industri årlige undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed, som bygger på svar fra virksomheder i hele landet.

Med i vurderingen er også oplysninger om skat, grundskyldspromille, privat beskæftigelse, og meget mere.

Resultaterne er opdelt i ti kategorier. Det giver et billede af, hvor godt kommunerne klarer sig på forskellige områder - ud over det samlede resultat.

Den overordnede erhvervsvenlighed i Guldborgsund Kommune svarer nogenlunde til landsgennemsnittet, mens Lolland Kommune ligger en smule under.

Sammenlignet med de øvrige kommuner i Region Sjælland ligger Guldborgsund Kommune på en 5. plads og Lolland Kommune på en 13. plads blandt de 17 sjællandske kommuner.

Guldborgsund Kommune går tilbage fra en 31. plads sidste år til en 57. plads i år. I de fleste underkategorier ligger kommunen i midten af feltet.

Den klarer sig bedst i kategorierne brug af private leverandører og skatter, gebyrer og erhvervsarealer. Her ligger kommunen på en 26. plads. Til gengæld får kommunen den dårligste karakterer i arbejdskraft, hvor det bliver til en 81. plads.

- Det er ekstremt vigtigt, at der er et frugtbart samarbejde mellem kommunen og virksomhederne. Mangel på arbejdskraft er stor udfordring for virksomhederne, og der kan komme yderligere pres på i de kommende måneder og år. Derfor er der brug for et tæt samarbejde mellem virksomhederne, jobcentre og andre dele af kommunen, siger Kim Frimann, formand DI Lolland-Falster.

Lolland Kommune er gået en smule tilbage fra en plads som nummer 69 sidste år til 72 i år.

Kommunen klarer sig bedst i kategorierne brug af private leverandører, hvor kommunen lander på en 31. plads og skatter, gebyrer og erhvervsarealer med en 36. plads.

Til gengæld ender kommunen på en 80. plads, når man sammenligner kommunerne i forhold til uddannelse. Det tynger især, at der er en lav andel af personer i den arbejdsdygtige alder, som får en uddannelse efter folkeskolen.

- Arbejdskraft og uddannelse er en vigtig prioritet for virksomhederne, da de to ting hænger uløseligt sammen. Der har kommunen og virksomhederne en stor fælles opgave. Vi skal udnytte den stigende aktivitet på Lolland til at få alle med, og det er et langt sejt træk, der skal til, siger Kim Frimann.

Han giver dog udtryk for en oplevelse af, at de lokale kommuner prioriterer erhvervslivet højt.

- Kommunerne giver virkeligt meget power til Business Lolland-Falster, og det viser, at kommunerne oprigtigt vil erhvervslivet, konstaterer Kim Frimann, der dog efterlyser en fælles forståelse generelt på Lolland-Falster af, hvad landsdelen skal leve af i relation til den grønne omstilling, når Femern Bælt-forbindelsen åbner i 2029.

7.770 virksomheder indenfor DI's brancher, blandt andet fremstilling, byggeri, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service har svaret på undersøgelsen.