cookie-og-privatlivspolitik
Discovery Networks har blandt andet rettigheder til at sende Europa League, hvor FC København deltager i denne sæson. (Arkivfoto)
Discovery Networks har blandt andet rettigheder til at sende Europa League, hvor FC København deltager i denne sæson. (Arkivfoto)
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Erhverv

Flere bliver ramt: Tv-kunder hos Fullrate mister kanaler

Tv-seere hos Fullrate, der ligesom YouSee er ejet af TDC, mister Discoverys tv-kanaler fra årsskiftet.




11. november 2019 kl. 10:22 Af Ritzau

Annonce

Tusindvis af tv-seere hos Fullrate vil fra årsskiftet ikke længere kunne se tv-kanaler fra Discovery Networks.

Det oplyser Fullrate.

Discovery står blandt andet bag kanaler som Canal 9 og Eurosport 1 og 2, som viser 3F Superligaen i fodbold. 6'eren, der viser Europa League, er også blandt Discoverys kanaler.

Fullrate er ejet af TDC ligesom YouSee, der gennem flere måneder har været i konflikt med Discovery om en ny tv-aftale.

I sidste uge meldte YouSee, at parterne ikke kunne nå til enighed om en aftale, og at Discovery-kanalerne derfor ville forsvinde fra årsskiftet.

Baggrunden for striden er, at YouSee har lagt op til, at Discoverys kanaler skal fortsætte som en del af bland selv-pakken frem for at ligge i de faste tv-pakker.

Det har Discovery været stærkt utilfreds med. De to selskaber forhandler videre om en aftale.

- Fullrate arbejder lige nu på at finde den bedste løsning for deres kunder og vil inden udgangen af november informere alle kunder individuelt om, hvad der kommer til at ske med deres tv-pakke, skriver Fullrate i en kommentar.

Det er uvist, præcist hvor mange Fullrate-kunder der mister Discoverys kanaler, da selskabet ikke offentliggør antallet af tv-kunder.

YouSee og Fullrate har samlet set 1,2 millioner tv-kunder. YouSee har langt størstedelen.





KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: MARTIN WOUTERS

vedr. flere turister i… 11. juli 2020 kl. 08.51

AF: JOHN WENNERWALD

Gratis tandlæge til alle 05. juli 2020 kl. 21.02

AF: MARTIN WOUTERS

hvordan bliver der smidt… 01. juli 2020 kl. 16.46

AF: MARTIN WOUTERS

have bad ved slotsbrygge 01. juli 2020 kl. 10.01

AF: PER HØYEM

VINDMØLLER 29. juni 2020 kl. 12.36

AF: MARTIN WOUTERS

måske masse af… 29. juni 2020 kl. 10.23

Annonce