Folkepensionsalder er i år steget til 65,5 år, og det betyder, at flere er på efterløn og førtidspension.
Efter en årrække med fald er antallet af personer på offentlige forsørgelse steget i år.
I andet kvartal steg antallet på offentlige ydelser med 6900 personer til 701.400 personer. Det oplyser Danmarks Statistik.
Tallene omfatter folk på en lang række offentlige ydelser som kontanthjælp, dagpenge, fleksjob, efterløn og førtidspension, men ikke SU-modtagere og folkepension.
Ifølge Danmarks Statistik skyldes stigningen i 2019, at folkepensionsalderen er blevet sat op 1. januar til 65,5 år fra 65 år.
Dermed har der været en større gruppe, der er på anden offentlig forsørgelse, som opgørelsen dækker. Det gælder blandt andet efterløn og førtidspension.
I år er der desuden kommet 200 flere ledige på arbejdsmarkedet, hvilket dækker over, at der er kommet 1000 flere på dagpenge, mens 1200 har forladt kontanthjælpssystemet.
Selv om der har været en stigning af personer på offentlige ydelser i år, er antallet faldet med 150.800 siden 2010, og tallet er på noget nær det laveste siden 1987.
De seneste års fald dækker blandt andet over, at der er færre ledige på dagpenge og kontanthjælp. Desuden er der færre på efterløn og førtidspension.
Det er sket i en årrække, hvor der har været godt gang i dansk økonomi, hvilket har øget beskæftigelsen på arbejdsmarkedet.
I samme periode er der blevet gennemført reformer af pensionsreglerne, hvilket betyder, at folk skal arbejde i flere år, inden de kan trække sig tilbage.
I samme periode er antallet af SU-modtagere steget med knap 100.000 til 323.000.