Annonce
Erhverv

Flere sætter udbudsprisen ned for at få boligen solgt

Hver tredje sætter prisen ned på lejligheden for at få den solgt. Det viser tal fra Boligsiden. Det vides ikke, om der blev justeret på prisen på den viste lejlighed. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Særligt for ejerlejligheder er der sket en stigning i, hvor mange sælgere der sætter udbudsprisen ned.

I et forsøg på at få lejligheden solgt vælger næsten hver tredje sælger at sætte udbudsprisen ned.

Det er tæt på samme niveau som før coronakrisen. Det viser tal fra Boligsiden, som er ejet af og indsamler data fra størstedelen af ejendomsmæglerne.

Ved udgangen af september var det 30 procent af lejlighederne til salg, som var sat ned i pris. Det er noget flere end i februar, hvor andelen var 16 procent. Det var samtidig den laveste andel siden 2012.

- Det er nu næsten hver tredje lejlighed til salg, hvor sælgeren har sat udbudsprisen ned.

- Det er nogenlunde samme niveau som vi så i 2018 og 2019, hvor andelen svingede mellem 25 og 30 procent, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden, i en pressemeddelelse.

Baggrunden for, at flere sælgere sænker udbudsprisen, er, at efterspørgslen på ejerlejligheder er faldet. Det har kunnet ses på salget, der de seneste måneder har ligget på niveau med tiden før corona.

- Derfor har flere sælgere også indset, at de ikke længere kan få solgt lejligheden til de ekstra høje udbudspriser, og flere vælger at justere prisen i forsøget på at få solgt lejligheden, siger Birgit Daetz.

For villaer og rækkehuse har der ikke været den store udvikling i, hvor mange sælgere der sætter udbudsprisen ned.

Konkret var 30 procent af husene til salg ved udgangen af september sat ned i pris. Den andel skal ses i forhold til de 26 procent ved udgangen af marts, som var det laveste niveau for husene siden 2012.

- Markedet for huse har udviklet sig anderledes end for ejerlejlighederne i det sidste halve år.

- For nok er toppen taget af hussalget, men handelsaktiviteten er ikke nået til det niveau, som vi så før corona, ligesom det er tilfældet for lejligheder.

- Der bliver fortsat solgt rigtig mange huse, og derfor har hussælgerne heller ikke det samme incitament for at sætte prisen ned som lejlighedssælgerne, siger Birgit Daetz.

Hun spår dog, at faldet i hussalgets udbudspriser bare er lidt forsinket, og at der inden længe vil ske en tilsvarende stigning i andelen af hussælgere, der sætter udbudsprisen ned.

I 2018 og 2019 var det typisk mellem 32-35 procent af husene til salg, hvor udbudsprisen var sat ned.

  • Villa/rækkehuse og ejerlejligheder til salg
    Hver tredje sætter prisen ned på lejligheden for at få den solgt. Det viser tal fra Boligsiden. Det vides ikke, om der blev justeret på prisen på den viste lejlighed. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Erhverv

Sender regning for dyrere dankort videre til forbrugerne

Maribo

Gammel Aldi-butik solgt: Her er den nye ejer

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Bil i brand på motorvejen

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem