Trods stigning i personer på efterløn og førtidspension falder antallet af personer på offentlig forsørgelse.
Antallet af personer, der lever af forsørgelse fra det offentlige, er faldet med 900 personer i første kvartal af 2019. Tallet inkluderer ikke personer på uddannelsesstøtten SU.
Dermed fortsætter antallet med at ligge på det laveste niveau i flere årtier, viser Danmarks Statistiks tal.
Ved udgangen af marts var der 692.901 på forskellige offentlige ydelser. I 2010, da finanskrisen var slået i gennem med fuld kraft på det danske arbejdsmarked, var tallet oppe omkring 850.000.
Faldet i antallet på de forskellige ydelser minus SU er dog ikke så kraftigt, som det har været. Det skyldes blandt andet, at antallet af personer på tilbagetrækningsydelser er vokset.
Det hænger sammen med, at pensionsalderen ved årsskiftet blev løftet fra 65 år til 65,5 år. Men nogle har stadig lyst til at trække sig tilbage som 65-årige.
De tæller derfor med i opgørelsen over personer på efterløn, førtidspension eller lignende ydelser i stedet for pension, som ikke tæller med, fordi opgørelsen er for personer op til pensionsalderen.
Antallet, der får efterløn, førtidspension eller fleksydelse, er i første kvartal steget med næsten 2000 personer. Det bliver mere end udlignet af fald i antallet på dagpenge, kontanthjælp eller opkvalificeringsydelser.
Cheføkonom hos Nykredit Tore Stramer finder det "en smule bekymrende", at det i den grad kan aflæses i tallene.
- Det skaber allerede nu øget usikkerhed om, hvor stor en positiv effekt forøgelsen af folkepensionsalderen vil kunne forventes at få på arbejdsudbuddet over de kommende år, siger han i en analyse.
- Dagens tal indikerer, at helbredsmæssige forhold kan spille ind. Det er uhyre vigtigt at følge den udvikling fremadrettet, da den øgede folkepensionsalder er meget afgørende for den langsigtede holdbarhed i de offentlige finanser og stabiliteten i dansk økonomi.
Hele formålet med at hæve pensionsalderen er, at flere skal arbejde længere.
Cheføkonom hos den borgerligt-liberale tænketank Cepos Mads Lundby Hansen peger samtidig på, at pensionsalderen hæves yderligere 1,5 år frem mod 2022.