Annonce
Erhverv

Flyrejsers optur stoppede i 2019 - men klimaet er næppe årsagen

De danske lufthavne havde på den gode side af 36 millioner passagerer i 2019, hvilket er på niveau med året før. For første gang i ti år var der ikke vækst. (Arkivfoto) Foto: Vibeke Toft/Ritzau Scanpix

For første gang i ti år steg antallet af flypassagerer ikke i Danmark. Klima vurderes ikke at spille ind.

Efter ti år med flere og flere passagerer i de danske lufthavne bød 2019 på stilstand.

Samlet lød antallet af flyrejser fra de danske lufthavne på omtrent 36,5 millioner i 2019, hvilket er stort set på niveau med 2018.

Det er første gang siden 2009 i tiden omkring finanskrisen, at antallet af passagerer ikke stiger.

Københavns Lufthavn har fem ud af seks af alle flypassagerer i Danmark og havde 30,3 millioner passagerer i 2019.

Det er et fald på knap 0,1 procent fra året før. Det viser lufthavnenes egne tal, der er offentliggjort mandag.

Men ifølge lufthavnen ville der have været op mod en million flere passagerer, hvis det ikke havde været for en række ekstraordinære forhold.

Det gælder den store pilotstrejke i foråret sidste år hos SAS, konkurser hos flyselskaberne Wow Air og Primera Air, samt at flyselskabet Norwegian har skåret ned på en række ruter på grund af økonomiske kvaler.

- Når vi trods tabet af cirka én million passagerer alligevel lander på stort set samme antal som i rekordåret 2018, er det ganske flot, siger administrerende direktør Thomas Woldbye.

- Det viser, at der har været en underliggende vækst hos flyselskaberne i lufthavnen, siger han i en pressemeddelelse.

Til gengæld har der været flere passagerer i Billund og Aarhus, mens der har været tilbagegang i Aalborg og hos Bornholms Lufthavn samt Midtjyllands Lufthavn - det tidligere Karup.

2019 stod på den politiske scene i klimaets tegn, men det ser ikke ud til at have haft nogen nævneværdig påvirkning på rejselysten. Det vurderer Jacob Pedersen, der er aktieanalysechef hos Sydbank og følger flybranchen tæt.

- Når jeg kigger på tallene for 2019, så døjer jeg med at finde håndgribelige beviser på, at flyskam skulle have bredt sig som en steppebrand blandt de danske flypassagerer.

- Det er meget enkeltstående begivenheder, der er årsag til stilstanden i antallet af passagerer, siger Jacob Pedersen.

Samme vurdering kommer fra lufthavnene.

- Vi kan helt klart se, at flyselskaberne har tilpasset deres produkter, så det er muligt at købe billetter, hvor man klimakompenserer sin rejse, siger Jan Hessellund, der er direktør i Billund Lufthavn.

- Men når jeg ser på antallet af passagerer, så ser jeg ikke umiddelbart klimaet spille ind. De selskaber, der har tilbagegang hos os, har det, fordi de har reduceret antallet af afgange, siger han.

Hos Sydbank vurderer Jacob Pedersen, at klimaet kan komme til at spille en større rolle i år.

- Der er ingen tvivl om, at bevidstheden om, at der er miljømæssige konsekvenser ved at flyve, virkelig er ved at gribe om sig.

- Det kan meget vel betyde, at mange danskere vil flyve en gang mindre i 2020, siger Jacob Pedersen.

  • Københavns Lufthavn
    De danske lufthavne havde på den gode side af 36 millioner passagerer i 2019, hvilket er på niveau med året før. For første gang i ti år var der ikke vækst. (Arkivfoto) Foto: Vibeke Toft/Ritzau Scanpix
Annonce
Erhverv

Sender regning for dyrere dankort videre til forbrugerne

Maribo

Gammel Aldi-butik solgt: Her er den nye ejer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

112

Bil i brand på motorvejen

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Annonce
Annonce
Lolland

Efter voldsom brand: Militærmuseum genopstår

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Guldborgsund

Nu skal pengene findes: Besparelser for 16 millioner kroner sendes i høring

Lolland

Engang var den Danmarks bedste Aldi: Nu åbner den snart som Rema 1000

Guldborgsund

Revyen solgte ud: - Nu skal vi lige komme os over chokket