Annonce
Erhverv

Første SAS-fly til Kina i otte måneder er næsten fyldt

SAS flyver igen til Shanghai fra København, efter at luftfartsselskabet lukkede ruten 31. januar. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Tirsdag aften er det første SAS-fly til Shanghai siden coronaudbruddet lettet fra Københavns Lufthavn.

Luftfartsselskabet SAS har tirsdag aften sendt sit første fly mod den kinesiske storby Shanghai i otte måneder.

18.40 lettede en Airbus 350 fra Københavns Lufthavn, og ifølge den fungerende pressechef i SAS Danmark, Sille Beck-Hansen, er maskinen næsten fyldt.

- Den er ikke helt fyldt - men tæt på. Vi har haft lukket i otte måneder, så der har været et opsparet behov for at kunne komme afsted fra dansk erhvervsliv og andre.

- Der er mange andre nationaliteter om bord fra Europa. Og der er jo ikke så mange selskaber, der tilbyder direkte ruter til Kina i øjeblikket, så derfor har vi også et stort opland, siger Sille Beck-Hansen.

Ruten til millionbyen Shanghai - og ruten til Beijing - lukkede SAS 31. januar, da coronaudbruddet begyndte at vise tænder i Kina.

3. marts lukkede det skandinaviske luftfartsselskab også ruten til det delvise selvstyre Hongkong.

Foreløbig vil SAS flyve mellem København og Shanghai en gang om ugen.

- Før corona fløj vi en gang dagligt til Shanghai, nu flyver vi kun en gang om ugen. Men på de få afgange vi har, ser vi fornuftige bookingtal. Det viser os, at der er et behov for, at erhvervsrejsende igen kan komme ud i verden, siger Sille Beck-Hansen.

SAS planlægger at genoptage flytrafikken til Beijing i slutningen af oktober. Selskabet er ved at søge om godkendelse hos de kinesiske myndigheder.

SAS flyver i øjeblikket til 75 destinationer og har op til 380 flyrejser om dagen.

Under normale omstændigheder - før coronakrisen - flyver SAS til cirka 100 destinationer fra København.

Coronapandemien har holdt en stor del af flytrafikken nede, og det har givet store tab til luftfartsselskaberne verden over. Flere lande har derfor besluttet at sprøjte milliarder ind i nationale flyselskaber.

For en uge siden stemte SAS' aktionærer ja til en redningsplan, der skal sikre milliarder i kassen hos luftfartsselskabet.

Den skal tilføre SAS omkring 8,5 milliarder kroner, hvor Danmark og den svenske stat bidrager med langt størstedelen.

SAS er ramt af et betydeligt lavere passagertal end sidste år. I august fløj der 74 procent færre passagerer med SAS end den samme måned året før.

Og sådan kan billedet se ud en rum tid endnu. Først i 2022 venter SAS, at efterspørgslen vil nå et mere normalt niveau, lød det i det seneste regnskab.

  • SAS flyver igen til Shanghai fra København, efter at luftfartsselskabet lukkede ruten 31. januar. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Camillas umulige kamp: 300 har takket nej

Guldborgsund

Brand i ejendom: - Den var godt udviklet, da vi ankom

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Indland

Forventer flere kraftige brag omkring udbrændt Børsen

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Annonce
Annonce
Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken