Annonce
Erhverv

For første gang siden 2012 vokser indkomster mest i bunden

Flere folk i job og færre på de laveste sociale ydelser kan være årsagen til, at indkomsterne er steget mere i den laveste tiendel af befolkningen. (Arkivfoto) Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Flere er kommet i job, og det kan have medvirket til, at indkomsterne i 2018 steg mest i bunden.

For første gang siden 2012 er indkomsterne i bunden af lønskalaen vokset relativt - altså i procent - mere end i toppen.

Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Grænsen for at være blandt den tiendedel i Danmark med laveste indkomster er steget med 2,4 procent fra 2017 til 2018.

Derimod er grænsen for at være blandt den rigeste tiendedel steget med 1,7 procent det seneste år.

Udviklingen hænger blandt andet sammen med, at der er færre unge i aldersgruppen 18-25 år, som typisk har lave indkomster - herunder SU.

Derudover kan det ifølge Danmarks Statistik hænge sammen med, at beskæftigelsen i Danmark har været stigende.

Samtidig er færre personer på de laveste offentlige ydelser som kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse.

Det seneste år er der også blevet færre fattige. Antallet er faldet med 3500 personer til 254.000.

Fattigdom er defineret i forhold til den generelle levestandard i Danmark - og altså ikke set på verdensplan.

Man er ifølge Danmarks Statistiks definition fattig, hvis man opfylder to kriterier:

En person eller familie skal have en indkomst - eksklusive pension - der er lavere end halvdelen af median-indkomsten i samfundet.

Medianindkomsten er det beløb, hvor halvdelen af befolkningen tjener mindre, og halvdelen tjener mere.

Det er i 2018 en årlig disponibel indkomst på 123.572 kroner eller lavere.

Det andet kriterie er, at ens formue - eksklusive pension - skal være mindre end halvdelen af medianindkomsten.

Familier med en studerende som hovedforsørger og unge, der er flyttet hjemmefra i løbet af det seneste år, tæller ikke med i fattigdomsopgørelsen.

Udviklingen i indkomsterne det seneste år betyder desuden, at uligheden i Danmark er faldet en anelse.

Uligheden i et samfund opgøres statistisk ved Gini-koefficienten. Jo lavere Gini, jo mere lige er samfundet. Den er faldet til 29,1 fra 29,3.

Det er dog ikke nok til at ændre på, at uligheden er steget de seneste år. I 2010 var Gini på 27,5, mens den i 1990 var 22,2.

Link til statistik
  • Flere folk i job og færre på de laveste sociale ydelser kan være årsagen til, at indkomsterne er steget mere i den laveste tiendel af befolkningen. (Arkivfoto) Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Annonce
Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

Annonce
Annonce
112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Maribo

Sygdomsforløb satte gang i butiksdrøm: Nu har han slået døren op

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel