cookie-og-privatlivspolitik
Danske forbrugere ser mere lyst på fremtiden her i begyndelsen af 2020. (Arkivfoto)
Danske forbrugere ser mere lyst på fremtiden her i begyndelsen af 2020. (Arkivfoto)
Foto: ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Erhverv

Forbrugere åbner det nye år med optimisme

Frygten for fyringer og uvejr i dansk økonomi er mindsket blandt danske forbrugere. Det viser nye tal.




23. januar 2020 kl. 09:16 Af Ritzau

Annonce

Danske forbrugere har åbnet 2020 med fornyet optimisme, når det gælder den nærmeste fremtid for økonomien og beskæftigelsen i Danmark.

Det viser tal for forbrugertilliden fra Danmarks Statistik. Forbrugertilliden er en opgørelse over borgernes indstilling til forbrug.

Tallet udregnes via en spørgeskemaundersøgelse, der spørger repræsentativt udvalgte danskere om deres syn på økonomien bredt, men også, om det er et godt tidspunkt at købe større ting på.

Forbrugertilliden fortæller noget om, hvordan privatforbruget vil udvikle sig. Privatforbruget er vigtigt for den økonomiske udvikling - ifølge Dansk Erhvervs cheføkonom, Tore Stramer, udgør det omkring 50 procent af den danske økonomi.

Torsdag har Danmarks Statistik offentliggjort januarudgaven. Der er mange forskellige parametre, som bliver målt. I januarudgivelsen stikker særligt to ud.

Det ene er forbrugernes forventning til, hvordan den økonomiske situation i Danmark ser ud om et år. Her har forbrugerne i flere måneder stabilt svaret, at de forventer en forværring.

Det gør de stadig. Men forventningen om et tilbageslag er svækket i en sådan grad, at den næsten går i nul og er på grænsen til en forventning om bedring.

Det andet parameter - og de to ting hænger måske sammen - er forventningen om, hvordan beskæftigelsen udvikler sig.

Forbrugerne har også stabilt forventet, at arbejdsløsheden vil vokse de næste 12 måneder, men de forventninger er aftagende.

De øgede forhåbninger til beskæftigelse kommer på et tidspunkt, hvor de seneste års jobfest er ved at ebbe ud. I november var der endda et marginalt fald i antallet af lønmodtagere.

Cheføkonom i Arbejdernes Landsbank Anders Christian Overvad tillægger ro om Storbritanniens exit fra EU en del af forklaringen:

- Danskerne vurderer generelt, at dansk økonomi både har klaret sig godt over det seneste år, og at udsigterne er mere positive end i december, skriver han i en analyse af tallene.

- Det vidner om, at mere positive takter i forbindelse med handelskrig og brexit har været med til at løfte danskernes tro på vækst. Og derfor er andelen, der tror, at ledigheden vil stige, også drastisk reduceret, siger cheføkonom Anders Christian Overvad.





KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

Endelig ændres voldtægtsparagraffen 23. februar 2020 kl. 21.40

AF: MARTIN WOUTERS

per 1. marts har vi en… 21. februar 2020 kl. 15.06

AF: MARTIN WOUTERS

per 1. marts har vi en… 21. februar 2020 kl. 15.06

AF: JOHN WENNERWALD

Tak til borgerne 16. februar 2020 kl. 21.15

AF: BJARKE ROSENKILDE

Beåndet eller åndløs 16. februar 2020 kl. 19.58

AF: TOM AHLQVIST

Nok er Nok. 13. februar 2020 kl. 23.06

Annonce