cookie-og-privatlivspolitik
Nogle udenlandske netbutikker såsom Wish har en dansk hjemmeside. Men det er ifølge Dansk Erhverv og Forbrugerrådet Tænk ikke en garanti for, at de følger danske regler for produktsikkerhed. Det har begge organisationer fundet eksempler på. Derfor er det måske for optimistisk, når 61 procent af danske forbrugere stoler på, at varer fra dansk-sprogede netbutikker overholder danske regler. (Arkivfoto)
Nogle udenlandske netbutikker såsom Wish har en dansk hjemmeside. Men det er ifølge Dansk Erhverv og Forbrugerrådet Tænk ikke en garanti for, at de følger danske regler for produktsikkerhed. Det har begge organisationer fundet eksempler på. Derfor er det måske for optimistisk, når 61 procent af danske forbrugere stoler på, at varer fra dansk-sprogede netbutikker overholder danske regler. (Arkivfoto)
Foto: Philippe Lopez/Ritzau Scanpix

Erhverv

Forbrugere advares mod for stor tillid til netbutikker

Midt i julehandlen advarer Forbrugerrådet Tænk og Dansk Erhverv mod for meget tillid til netbutikker.




11. december 2019 kl. 04:00 Af Ritzau

Annonce

Danske forbrugere har måske lidt mere tiltro til dansksprogede netbutikker, end hvad godt er. Sådan lyder advarslen fra Forbrugerrådet Tænk og Dansk Erhverv midt i julehandlen.

Dansk Erhverv har fået Norstat til at undersøge danske forbrugeres forhold til at handle i netbutikker.

Her viser det sig blandt andet, at 61 procent af forbrugerne tror, at så længe netbutikken er på dansk, så kan man forvente, at varerne lever op til danske regler og love.

Selv om det juridisk set er korrekt, tyder alt på, at det er for rosenrødt et billede, når det kommer til netbutikker uden for Europa, lyder det fra de to organisationer.

- Det er nok en kende for optimistisk, desværre, siger Dansk Erhvervs markedschef for handel, Lone Rasmussen.

- For det er ikke altid en dansk netbutik, der gemmer sig bag en dansksproget hjemmeside. Man er nødt til som forbruger at være kritisk.

En hjemmeside skal egentlig følge lovgivningen i det område, som den målretter sig mod. Derfor skal udenlandske netbutikker, der har en dansksproget hjemmeside, opfylde danske krav til varerne.

Det har de to organisationer dog indsamlet over 30 eksempler på, at de ikke gør. Det kan eksempelvis være, at produkterne indeholder stoffer, der er forbudt i Danmark.

Som eksempel har DR tidligere fundet legetøj i netbutikken Wish, der indeholdt hormonforstyrrende stoffer, som kan give børn dårlig sædkvalitet og misdannede kønsdele.

Forbrugerrådet Tænk fraråder ifølge vicedirektør Vagn Jelsøe at købe bestemte varer på nettet, hvis man ikke er sikker på, at producenten er fra EU-lande og dermed underlagt EU-lovgivning.

- Hold dig fra legetøj. Det handler om skarpe ting og små dele. Hold dig fra elektronik. Det kan bryde i brand eller være usikkert på anden måde, siger han.

- Og kosmetik. Fordi når der er kemi i tingene, så er det jo særligt følsomt, når det decideret er noget, vi smører på huden.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

Au pair-ordningen til eftersyn 19. januar 2020 kl. 22.57

AF: BJARKE ROSENKILDE

DF's svanesang. 19. januar 2020 kl. 13.30

AF: LEIF A. JENSEN

Når der penge i at snakke… 19. januar 2020 kl. 00.37

AF: SVEN-ERIK JENSEN

Kører alt for stærkt og for tæt 18. januar 2020 kl. 13.45

AF: BJARKE ROSENKILDE

Den Konservative Khader og… 17. januar 2020 kl. 21.45

AF: SIMON HAMPE SØRENSEN

Dannebrog og… 17. januar 2020 kl. 15.58

Annonce