cookie-og-privatlivspolitik
Forbrugerne har ikke set mere positivt på økonomien siden juli 2018. (Arkivfoto)
Forbrugerne har ikke set mere positivt på økonomien siden juli 2018. (Arkivfoto)
Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Erhverv

Forbrugernes syn på økonomien har ikke været bedre i tre år

De danske forbrugere ser mere positivt på både egen økonomi og Danmarks økonomi som helhed.




22. september 2021 kl. 08:22 Af Ritzau

Forbrugernes humør har ikke været bedre i tre år.

Forbrugertilliden fra Danmarks Statistik lyder i september på 8,2, hvilket er det højeste siden juli 2018. Måneden før var tallet 4,4.

Det skyldes blandt andet, at forbrugerne ser mere positivt end tidligere på udsigterne for deres egen økonomi og Danmarks økonomi.

Forbrugerne ser nu mere positivt på dansk økonomi, end før coronakrisen ramte dansk økonomi.

Forbrugertilliden laves ved at stille 1000 personer i Danmark en række spørgsmål om deres syn på egen og dansk økonomi.

Annonce

Svarene bliver oversat til et tal mellem 100 og minus 100, og det bliver kogt sammen til et samlet tal for forbrugertilliden.

Tallene bliver fulgt tæt af økonomer, der bruger det som et pejlemærke til at se på, hvordan appetitten er på at bruge penge.

I Arbejdernes Landsbank påpeger cheføkonom Jeppe Juul Borre, at forbrugerne er med til at trække dansk økonomi op ad coronahullet.

- Forbrugerne er vendt på en tallerken i forhold til sidste år. De står i dag med en stor økonomisk selvtillid, bruger bunkevis af penge, og så har de desuden rigelig med penge at forbruge af rundt regnet 1000 milliarder kroner på bankkontoen.

- Det er især forbrugerne, som står for de store bevægelser i dansk økonomi i øjeblikket, og dagens tillidstal bekræfter det billede med syvtommersøm, siger han i en kommentar.

Annonce

Forbrugertilliden er blevet lavet siden 1974.

Bundrekorden var i december 1988, hvor den var på minus 22.

I april 2020 var den på minus 11,9. Det er det laveste niveau under coronaudbruddet, men lidt højere end under finanskrisen i 2008-2009.





KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: KIM EGELUND

Bevidst brud af lokalplanen . 22. oktober 2021 kl. 10.21

AF: BOB NIELSEN

Uanstændig magtfuldkommenhed. 22. oktober 2021 kl. 08.09

AF: LINDA SOMMER

Historien bag ”Kultur på recept” 22. oktober 2021 kl. 06.37

AF: TOM AHLQVIST

Helhedsplaner og disses proces. 18. oktober 2021 kl. 13.10

AF: JOHN WENNERWALD

Vi kan mere 17. oktober 2021 kl. 22.02

AF: KIM EGELUND

Derfor er det vigtigt at… 16. oktober 2021 kl. 11.10

Annonce

ANNONCE