cookie-og-privatlivspolitik

Erhverv

Forsker: Sygeplejerskers opsigelser kan blive kendt ugyldige

Hvis sygeplejersker i større antal siger op samtidig og med samme begrundelse, kan opsigelser kendes ugyldige.




30. november 2021 kl. 13:15 Af Ritzau

Sygeplejerske Luca Pristed har tirsdag indgivet sin opsigelse til sin arbejdsgiver, Rigshospitalet.

Han har opfordret kolleger landet over til at gøre det samme i utilfredshed med løn- og arbejdsforhold.

Det er endnu uvist, hvor mange der vælger at følge hans eksempel.

Men hvis det ender med, at et større antal sygeplejersker opsiger deres stillinger, kan det af Arbejdsretten blive opfattet som et kollektivt kampskridt og opsigelserne kendt ugyldige.

Det siger Laust Høgedahl, lektor på Institut for Politik og Samfund ved Aalborg Universitet og arbejdsmarkedsforsker.

Annonce

- Arbejdsretten vil se på begrundelserne for opsigelser, om eksempelvis ordlyden er den samme. Og så vil man se på timingen for, hvornår opsigelserne kommer.

- Hvis man vurderer, at der er tale om et kollektivt kampskridt, så kan det ende med, at opsigelserne vil blive annulleret.

- Og Dansk Sygeplejeråd vil få besked på at gøre alt, hvad der står i deres magt for at få sygeplejerskerne tilbage på arbejdet, siger Laust Høgedahl.

Det er sjældent set, men der findes fortilfælde, lyder det fra arbejdsmarkedsforskeren.

- Vi har set det i nogle af de nordiske lande, men i Danmark er det usædvanligt.

Annonce

- Vi så det sidst i 1995, da op mod 200 sygeplejersker på Aarhus Universitetshospital opsagde deres job, fordi de var utilfredse med et lovindgreb under en strejke.

De blev ifølge Laust Høgedahl pålagt at trække deres opsigelser tilbage.

Arbejdsrettens indblanding er dog ifølge forskeren det sidste trin på konfliktstigen.

Først vil parterne - Danske Regioner og Fagbevægelsens Hovedorganisation - mødes for at se, om der kan findes løsninger.

- Det er klart, at hvis der kun er tale om et par håndfulde, der siger op, så vil man formentligt ikke gøre mere ved det.

Annonce

- Men hvis det er over 100 sygeplejersker, der siger op, så vil regionerne formentlig være nødt til at handle på det. For så får det store konsekvenser for driften på hospitalerne, siger Laust Høgedahl.

Danske Regioner oplyser i en skriftlig kommentar, at man "betragter kollektive opsigelser som et kampskridt, som vi ikke på forhånd kan vurdere omfaget af. Men vi vil naturligvis være opmærksomme på det i forbindelse med opsigelser, der falder i november måned".




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: PER HØYEM

Vindmøller og Power-to-x anlæg 14. januar 2022 kl. 00.23

AF: PER HØYEM

Leo Christensen og Vindmøller 09. januar 2022 kl. 11.48

AF: PER THOMSEN

Aotocampere Stubbekøbing 23. december 2021 kl. 18.41

AF: PER HØYEM

Power-to-x- anlæg og Vindmøller 23. december 2021 kl. 15.16

AF: PER HØYEM

Tine Vinther Clausen 21. december 2021 kl. 19.39

AF: MARIA SCHOUW NIELSEN

Specialskolen Lolland - er… 18. december 2021 kl. 19.56

Annonce

ANNONCE