Annonce
Erhverv

Genåbning giver tro på fremtid

- Vi må desværre forvente, at det kommer til at tage tid, før hotel- og restaurationsbranchen er genrejst, lyder det fra Lena Blak Eriksen, faglig medarbejder hos 3F Guldborgsund. Foto: Ingrid Riis

Drømme om genansættelser i presset hotel- og restaurationsbranche.

Hotel- og restaurationsbranchen på Lolland-Falster er i løbet af coronakrisen blevet fremhævet som en af de brancher, hvis ikke den branche, der er hårdest ramt af nedlukningen.

Mandag kunne blandt andet restauranter genåbne efter mere end to måneders nedlukning dog underlagt de sundhedsmæssige restriktioner og anbefalinger, som myndighederne har meldt ud i forbindelse med genåbningen.

Hos Lena Blak Eriksen, faglig medarbejder hos 3F Guldborgsund, har perioden siden nedlukningen været præget af travlhed.

- 3F lavede få dage efter en organisationsaftale med arbejdsgiverorganisationerne, der sikrede, at virksomhederne kunne sende medarbejderne hjem på dagpenge fra første dag. Den aftale er blevet forlænget flere gange og løber nu indtil 8. juli, fortæller Lena Blak Eriksen.

Kort tid efter indgik arbejdsmarkedsparter og staten i en trepartsaftale så aftalen om lønkompensation.

- Det er få af vores medlemmer, der lige nu er på dagpenge i forbindelse med organisationsaftalen. De fleste hjemsendte er på lønkompensation, oplyser hun.
Hun peger på, at ovenstående organisationsaftale kun gælder de overenskomstdækkede ansatte i hotel- og restaurationsbranchen.

- Der er, det vi kan kalde for et mørketal, som vi i 3F ikke kender til, fordi de ikke er medlemmer hos os. Men jeg frygter, at der er et betragteligt antal medarbejdere i branchen, der ikke har været organiseret, som nu frygter for fremtiden, fordi de enten er blevet afskediget eller frygter for det, når lønkompensationsordningen udløber, siger Lena Blak Eriksen.

I den forbindelse har hun også oplevet en større interesse for at melde sig ind i 3F.

- Det er, når kriser opstår, og branchen har det vanskeligt, at man som medarbejder har brug for en fagforening til at få afklaret alle de spørgsmål, der kommer med den utryghed omkring jobmuligheder, der er forbundet med en krise, siger hun.

Udover de uorganiserede medarbejdere, så peger hun også på de medlemmer, der er ansat i virksomheder, der ikke har en overenskomst.

- Også de medarbejdere er ikke sikret samme rettigheder. Der vil vi meget gerne i dialog med de virksomheder med henblik på sammen at sikre, at også deres medarbejdere kan vende tilbage til virksomheden på den anden side af krisen, siger hun.

Lena Blak Eriksen har også været med til at søsætte et nyt online uddannelsesforløb for mellemledere i hotel- og restaurationsbranchen, der mandag 11. maj havde ni mellemledere fra hotel- og restaurationsbranchen med på det første hold.

I uddannelsesforløbet kan mellemlederne styrke deres kompetencer inden for blandt andet kommunikation, konflikthåndtering og økonomistyring.

Udover 3F står brancheorganisationen Dansk Erhverv, Horesta, Celf, Roskilde Handelsskole og Det Regionale Arbejdsmarkedsråd for Sjælland og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering bag uddannelsesforløbet.

- I den forbindelse er vi løbende dialog med branchen og de relevante organisationer for hele tiden at afsøge mulighederne for eventuelle relevante efteruddannelsesmuligheder for medarbejderne i branchen. I den sammenhæng er forløbet for mellemledere i branchen det første skridt, vurderer hun.

Lena Blak Eriksen understreger, at denne krise også for 3F er ubetrådt land.

- Meget er fortsat uvist. Jeg vil jo håbe, at alle virksomheder i hele branchen fra i morgen igen har den omsætning, de havde før krisen. Både for virksomhedernes skyld og for medarbejdernes skyld så de igen kan komme tilbage i arbejde, siger hun og erkender, at det tegner til at være ønsketænkning.

- Vi må desværre forvente, at det kommer til at tage tid, før branchen er genrejst. Spørgsmålet er, i hvor høj grad omsætningen vender tilbage, og hvor lang tid det tager. Det er der ingen, der ved. Det er den uvished, som hele branchen og derfor også vi som fagforening skal forsøge efter bedste evne at navigere i, siger hun.

- Men genåbningen giver trods alt en vis tro på fremtiden, tilføjer hun håbefuldt.

- Vi må desværre forvente, at det kommer til at tage tid, før hotel- og restaurationsbranchen er genrejst, lyder det fra Lena Blak Eriksen, faglig medarbejder hos 3F Guldborgsund. Foto: Ingrid Riis
  • - Vi må desværre forvente, at det kommer til at tage tid, før hotel- og restaurationsbranchen er genrejst, lyder det fra Lena Blak Eriksen, faglig medarbejder hos 3F Guldborgsund. Foto: Ingrid Riis
  • - Vi må desværre forvente, at det kommer til at tage tid, før hotel- og restaurationsbranchen er genrejst, lyder det fra Lena Blak Eriksen, faglig medarbejder hos 3F Guldborgsund. Foto: Ingrid Riis
Annonce
Erhverv

Sender regning for dyrere dankort videre til forbrugerne

Maribo

Gammel Aldi-butik solgt: Her er den nye ejer

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Bil i brand på motorvejen

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem