Annonce
Erhverv

Gigantisk konkurs truer i Kina - giver skvulp på aktiemarkedet

Den kinesiske ejendomsudvikler Evergrande står på randen af konkurs, men kan muligvis blive reddet af statslig hjælp. (Arkivfoto) Foto: Jessica Yang/Ritzau Scanpix

Konkurs i det kinesiske ejendomsselskab Evergrande kan udløse finanskrise i Kina, vurderer analytikere.

En konkurs lurer hos den gigantiske kinesiske ejendomsudvikler Evergrande, og det skaber bekymring for at kunne udløse en finanskrise i Kina.

Evergrande er ifølge Reuters Kinas næststørste ejendomsudvikler og har haft stor vækst de seneste år, hvor der har været fart på boligmarkedet.

Evergrande har en samlet gæld på 305 milliarder dollar - eller 1925 milliarder kroner.

Det svarer groft sagt til Danmarks bruttonationalprodukt, bnp, og omkring to procent af Kinas bnp.

Problemerne hos Evergrande er ikke nye, men på det seneste er rygterne om en konkurs rykket nærmere, da selskabet ikke kan betale af på sin gæld i øjeblikket.

Ejendomssektoren står for omtrent en fjerdedel af Kinas økonomi, og bekymringen er blandt andet, at en konkurs kan skabe en sneboldeffekt i forhold til både Kina og andre dele af verden.

Det forklarer Otto Friedrichsen, der er aktiestrateg i Formuepleje, som forvalter opsparinger for 13.000 investorer.

- Der er usikkerhed om, hvorvidt situationen i Evergrande spreder sig som ringe i vandet til andre ejendomsselskaber og det kinesiske ejendomsmarked.

- Problemstillingen er langt større end bare Evergrande, siger Otto Friedrichsen.

De seneste uger har den lurende konkurs primært sat sig i faldende aktiekurser i Kina, men mandag kan det også ses i Europa, hvor aktierne falder over det meste af kontinentet.

Otto Friedrichsen forventer, at de kinesiske myndigheder og landets centralbank vil gå ind og løse situationen, så man undgår en dyb krise.

- En meget stor del af Evergrandes gæld er hos investorer i Kina, og derfor vil man meget gerne undgå en ukontrolleret rekonstruktion, der ville kunne få nogle meget negative konsekvenser på det kinesiske boligmarked og ramme den almindelige kineser, siger Otto Friedrichsen.

Samme vurdering kommer fra Allan von Mehren, der er chefanalytiker i Danske Bank med fokus på Kina.

- Lige nu er de finansielle markeder i Kina ved at fryse til, og for at undgå en situation, hvor ingen vil låne penge ud, er myndighederne nok nødt til at træde til for at få vendt tingene rundt. Spørgsmålet er hvornår, siger han.

Flere medier kæder situationen hos Evergrande sammen med krakket i den amerikanske investeringsbank Lehman Brothers i 2008, der var med til at udløse finanskrisen.

Otto Friedrichsen mener ikke, at man kan sammenligne de to situationer.

- Man skal huske, at Evergrande ikke er en bank som Lehman Brothers, og at størstedelen af selskabets gæld er i Kina og ikke på samme måde er forgrenet ud i det finansielle system som hos Lehman, siger han.

  • CHINA-ECONOMY-PROPERTY-EVERGRANDE
    Den kinesiske ejendomsudvikler Evergrande står på randen af konkurs, men kan muligvis blive reddet af statslig hjælp. (Arkivfoto) Foto: Jessica Yang/Ritzau Scanpix
Annonce
Erhverv

Forbud mod snus og nikotinposer på jobbet breder sig og giver dilemmaer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Havde kæmpe planer for området: Nu er det sat til salg

Lokal nyt

Nyhed om præsts død har ramt hende hårdt: Han ringede hjem hver dag

112

Blev opdaget: Solgte narko på byens torv midt om dagen

Indland

Kongeparret fortsætter forårstradition på Fredensborg Slot

Guldborgsund

Kolleger i sorg: Lokal sognepræst død

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Lolland

Fingrene væk! Turister vader ind og smadrer marken

Guldborgsund

Efter påsat brand: Ejendomsmægler flytter hjem igen

Guldborgsund

Lokal vinder guld ved stor konkurrence

Sport

Bliver den største nogensinde på Lolland-Falster

Stubbekøbing

Sne over Lolland-Falster? Hvid nedbør rammer Sydhavsøerne

Guldborgsund

Tyve løb med hele overskuddet

Indland

Politi: Kan tage måneder at finde brandårsag i Børsen

Guldborgsund

Yngste nogensinde: 18-årige David gør lynkarriere

Leder

Dragernes vagtskifte

112

Mand er død efter frontalt sammenstød med lastbil

Annonce
Annonce
112

Sprut-tyv tilbageholdt: Så blev han tosset

Politik

Overbevisende sejr efter kampvalg: Han er ny formand for Nye Borgerlige

Indland

Dansk Erhverv: Vi genopbygger Børsen uanset hvad

Guldborgsund

- Det er en prøveballon, mener Dølle-formand

Lolland

32-årig død i arbejdsulykke på havnen: Nu reagerer borgmesteren

Lolland-Falster

Efter kæmpe-brand: Nu hænger den i en tynd tråd

Indland

Se videoen: Ikonisk bygning i København er i flammer