Annonce
Erhverv

Godt boligmarked giver laveste antal tvangsauktioner i 12 år

Et godt boligmarked har sidste år været med til at sende et faldende antal ejendomme på tvangsauktion. (Arkivfoto) Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Mange bolighandler og stigende boligpriser har sidste år været med til at dæmpe antallet af tvangsauktioner.

På trods af coronakrisen og flere varierende størrelser af nedlukninger var der sidste år kun 2112 ejendomme, der røg på tvangsauktion.

Det er det laveste årlige antal tvangsauktioner, siden den seneste finanskrises begyndelse i 2008. Det viser en opgørelse fra Danmarks Statistik.

Når ejendomme ryger på tvangsauktioner, skyldes det ofte, at ejeren ikke har kunnet betale de långivere, der har lånt ejeren penge med pant i ejendommen.

Ifølge Brian Friis Helmer, der er privatøkonom i Arbejdernes Landsbank, er det paradoksalt, at antallet af tvangsauktioner er endt så lavt midt i coronakrisen.

Han peger dog på, at der også findes gode forklaringer på udviklingen.

Antallet af tvangsauktioner hænger således ofte sammen med situationen på boligmarkedet. Og på boligmarkedet bliver der handlet boliger i et højt gear.

- Netop den høje handelsaktivitet og de stigende boligpriser er med til at dæmpe udviklingen i antallet af tvangsauktioner, da boligen kan omsættes i fri handel, hvis der opstår problemer med betaling af terminen, siger Brian Friis Helmer i en skriftlig kommentar.

Forleden viste tal fra Boligsiden, at der sidste år blev solgt 107.154 boliger. Det var det højeste i de ti år, Boligsiden har fulgt udviklingen.

Sideløbende med det stigende antal bolighandler er de gennemsnitlige priser også steget, viste tallene fra Boligsiden.

Selv om coronakrisen endnu ikke har kastet flere tvangsauktioner af sig, så kan det nå at ske, da der typisk går noget tid, fra en krise rammer, til at den giver en stigning i antallet af tvangsauktioner.

Det skyldes, at mange boligejere vil forsøge at spare penge andre steder end på budgettets boligpost, hvis der opstår udfordringer med terminen.

Eksempelvis så man i årene efter seneste finanskrise, at der blev registeret 400 til 500 tvangsauktioner om måneden.

Brian Friis Helmer forventer dog ikke, at tvangsauktionerne vil stikke lige så meget af i kølvandet på den nuværende krise.

- Denne krise forventer vi nemlig bliver væsentlig kortere, og boligmarkedet er langt mere robust og i balance end dengang.

- Når det er sagt, så ser vi dog størst sandsynlighed for, at pilen peger svagt op på tvangsauktionerne end ned, for dansk økonomi er blevet ramt, hvor for eksempel ledigheden er højere i dag, end før vi gik ind i krisen.

- Men det kommer altså ikke til at se lige så slemt ud som efter finanskrisen på antallet af tvangsauktioner, siger Brian Friis Helmer.

Link til opgørelse
  • Ungt stykke rav på 38, 450 kilo på auktion hos Bruun Rasmussen
    Et godt boligmarked har sidste år været med til at sende et faldende antal ejendomme på tvangsauktion. (Arkivfoto) Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annonce
Annonce
112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

Guldborgsund

For første gang: Nu kan du gå i dronningens fodspor

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op