Hardi International A/S får kæmpeminus – blandt andet på grund af millionsvindel i USA.
Den store sprøjteproducent Hardi International A/S med hovedsæde i Nørre Alslev har fået drøje hug fra adskillige sider i løbet af det seneste regnskabsår.
Og tilbage på bundlinjen står et minus på 59 millioner kroner før skat.
Tørke på store markeder og medfølgende manglende investeringslyst i landbruget har ramt afsætningen.
Samtidig er Hardi ramt af valutatab på især amerikanske og australske dollar - og endelig har man i hvert fald foreløbig måttet afskrive cirka to millioner dollar på grund af en massiv svindelsag i USA.
- Vi er blevet snydt af vores største amerikanske forhandler i en kompliceret sag. Han sidder nu fængslet. Men det får vi ikke umiddelbart pengene tilbage af lige nu, siger Sten Kjelstrup, administrerende direktør i Hardi International A/S.
I Nørre Alslev beskæftiger Hardi fortsat cirka 425 medarbejdere, og det store minus på regnskabet får ikke umiddelbart konsekvenser for beskæftigelsen på Falster-fabrikken.
- Vi er faktisk ved at hente flere opgaver til Nørre Alslev. Så set med de helt lokale briller går det faktisk udmærket, siger Sten Kjelstrup.
Mere om Hardis regnskab i Folketidende onsdag.