Annonce
Erhverv

Hovedbestyrelse kan bede medlemmer afgøre 3F-formands fremtid

3F's hovedbestyrelse skal tirsdag drøfte sagen om formand Per Christensens dobbeltliv. (Arkiv). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

3F's hovedbestyrelse kan ved møde tirsdag ikke afsætte formand Per Christensen, men kan indkalde til kongres.

Hvis et flertal af hovedbestyrelsen i fagforeningen 3F vil have en ekstraordinær kongres om Per Christensens fremtid som formand, kan det komme på plads inden for uger.

Det siger Laust Høgedahl, lektor og arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet. Hovedbestyrelsen skal tirsdag ifølge flere medier drøfte sagen om formand Per Christensens dobbeltliv.

- Hvis der er et flertal i 3F's hovedbestyrelse, så vil man kunne indkalde til en ekstraordinær kongres. Og så er det 3F's delegerede - altså medlemmerne - som vil afgøre, om han kan fortsætte, eller om han skal afsættes.

- Det er klart, at det lige skal varsles. Og der er noget logistik, men inden for uger kan man godt få stablet en ekstraordinær kongres på plads, hvis det kommer så vidt, siger han.

Ifølge 3F's vedtægter kan et flertal i hovedbestyrelsen ikke afsætte Per Christensen.

Men et flertal kan indkalde til en ekstraordinær kongres, hvor det vil være op til 3F's medlemmer at beslutte, om Per Christensen skal fortsætte som formand eller ej.

Flemming Ibsen, professor emeritus på Aalborg Universitet med ekspertise i arbejdsmarkedet, tvivler på, at det vil ende i en ekstraordinær kongres.

For hvis et flertal i hovedbestyrelsen er imod Per Christensen, vil han selv trække sig, lyder vurderingen.

- Hvis han mærker, at stemningen i hovedbestyrelsen er ham imod, så vil han ikke vente på en kongres. Så vil han simpelthen gå selv.

- Hvis der er et stort flertal i hovedbestyrelsen, der siger, at han skal gå, så går han også. Og så kommer der slet ikke nogen kongres, fordi så går han selv, siger Flemming Ibsen.

Sagen om Per Christensen er blevet afsløret af B.T., der har kunnet fortælle, at formanden i en årrække ad to omgange har haft forhold til to kvinder samtidig, uden at de vidste noget. Samlet er det dermed fire forskellige kvinder.

Ifølge avisen skal Per Christensen også have skaffet sig adgang til en lejlighed, som ejes af en fond, hvor fire ud af fem medlemmer af bestyrelsen er fremtrædende ansatte i 3F.

Tirsdag får Per Christensen mulighed for at fremlægge sin side af sagen over for hovedbestyrelsen, før den tager stilling til den videre proces, lyder det fra Laust Høgedahl.

- Det handler om, at hovedbestyrelsen gerne vil høre Per Christensens egen udlægning af den her sag. Der er indkaldt til et hovedbestyrelsesmøde, og sagen er det eneste punkt på dagsordenen.

- Så det handler om, at man giver Per Christensen mulighed for selv at udlægge den her sag, siger han.

Både Laust Høgedahl og Flemming Ibsen synes, at det er "meget svært" at sige, hvad der er det mest sandsynlige udfald af mødet tirsdag.

Begge peger på, at Per Christensen er en enormt populær formand.

- Det kan blive meget, meget kort, hvis Per Christensen vælger at trække sig som 3F-formand. Hvis han ikke vælger at gøre det, så kan mødet trække ud.

- Det er meget, meget svært at afgøre, hvad udfaldet bliver. Per Christensen er en enormt populær formand i 3F og stod også til at blive genvalgt her i efteråret.

- Så det afhænger meget af, hvilken position de enkelte medlemmer i 3F's hovedbestyrelse indtager i forhold til den her sag, siger Laust Høgedahl.

  • Statsminister Mette Frederiksen til 3F kongres
    3F's hovedbestyrelse skal tirsdag drøfte sagen om formand Per Christensens dobbeltliv. (Arkiv). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Erhverv

Sender regning for dyrere dankort videre til forbrugerne

Maribo

Gammel Aldi-butik solgt: Her er den nye ejer

Annonce
Annonce
Lolland-Falser

Stigende vandstande og voldsomme storme har konsekvenser: Flere og flere melder sig

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan