Annonce
Erhverv

Hver fjerde støtter politisk indgreb i sygeplejerskekonflikt

I en ny måling fra Voxmeter støtter lidt mere end hver fjerde et politisk indgreb i den sygeplejerskekonflikt, som har varet siden 19. juni. Sygeplejerskerne ønsker blandt andet et opgør med tjenestemandsreformen fra 1969, som ifølge sygeplejerskerne er skyld i et lønefterslæb. (Arkivfoto) Foto: Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Der skal gribes ind i konflikt, selv om sygeplejersker ikke får opfyldt krav, mener 27,3 procent i ny måling.

Lidt mere end hver fjerde borger støtter et politisk indgreb i den sygeplejerskekonflikt, som har varet i over en måned.

Det viser en ny måling foretaget af analyseinstituttet Voxmeter for Ritzau.

27,3 procent svarer ja til, at de går ind for et politisk indgreb, som afslutter konflikten, også selv om det betyder, at sygeplejerskerne ikke får opfyldt deres krav om eksempelvis mere i løn.

52,6 procent ønsker ikke et politisk indgreb, mens 20,1 procent svarer "ved ikke".

For lidt over en måned siden indledte knap 5000 sygeplejersker strejken.

Dansk Sygeplejeråd har siden varslet en udvidelse af strejken, og i august udvides strejken med cirka 1000 sygeplejersker til i alt knap 6000.

Tilslutningen til et politisk indgreb er steget over de seneste uger. I en Voxmeter-måling fra juni sagde 22,3 procent ja, mens 58,9 procent sagde nej.

Den bevægelse kalder Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd, naturlig.

Hun kan godt se for sig, at politikerne blander sig.

- Politiske indgreb kan jo have forskellig karakter. Med den erfaring vi har fra politiske indgreb, kan jeg godt se det for mig, uden at det behøver at betyde, at vi ikke får noget af det, vi rent faktisk kæmper for.

- Der kan jo lægges nogle forskellige dele ind i et politisk indgreb, som gør, at man faktisk anerkender den opbakning, der er til os og vores løn, siger hun.

Også fra politisk hold er der flere, som mener, at der er behov for indblanding.

Tirsdag opfordrede Enhedslistens politiske ordfører, Mai Villadsen, statsminister Mette Frederiksen (S) til at indkalde til politiske forhandlinger.

Forhandlingerne skal dog ikke udmunde i lovindgreb, som ellers er den sædvanlige måde at afslutte en konflikt politisk, lød det.

Der skal blot findes flere penge, mener Villadsen.

Grete Christensen erklærer sig enig.

- Det skal løses politisk, og sygeplejerskerne har behov for, at der kommer en meget klar melding om, at det betyder, at de får nogle lønstigninger.

- Det her udstiller forhandlingsmodellen på det offentlige område, hvor arbejdsgiverne ikke har meget at gøre med, fordi rammerne er udstukket fra Christiansborg, lyder det.

Medlemmerne i Dansk Sygeplejeråd har to gange afvist de overenskomster, som arbejdsgiverne og lønmodtagerne i kommuner og regioner var nået frem til.

Den nye måling fra Voxmeter er gennemført mellem 15. og 20. juli med svar fra 1014 borgere over 18 år.

  • Sygeplejersker
    I en ny måling fra Voxmeter støtter lidt mere end hver fjerde et politisk indgreb i den sygeplejerskekonflikt, som har varet siden 19. juni. Sygeplejerskerne ønsker blandt andet et opgør med tjenestemandsreformen fra 1969, som ifølge sygeplejerskerne er skyld i et lønefterslæb. (Arkivfoto) Foto: Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Annonce
Annonce
112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

Guldborgsund

For første gang: Nu kan du gå i dronningens fodspor

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op