Investorers iver efter danske boliglån presser renten ned

Der er rift om at få lov at låne penge ud til danske realkreditlån. Onsdag er kursen på obligationer til 30-årige realkreditlån med en rente på halvanden procent lukket med et gennemsnit over 100, oplyser Nordea Kredit.

Dermed må bankerne ikke udstede nye lån i serien. I stedet må de ty til et 30-årigt lån med en rente på én procent, som Nordea Kredit åbnede for handlen med i marts.

Det er ifølge boligøkonom Lise Nytoft Bergman fra Nordea anden gang, at markedet presser renten så langt i bund.

Første gang var en periode fra 27. marts til 2. april. I den periode var der fire dage, hvor man kunne handle med obligationerne bag realkreditlån.

Kursen på obligationer fortæller noget, om hvor eftertragtet det er at lægge sine penge til realkreditlån i Danmark.

Når en forbruger skal optage et boliglån, går han ned i banken, som derefter finder investorer, som køber en obligation tilsvarende lånet. Investorerne sætter dermed sine penge i lånet.

Kursen er et udtryk for prisen for at have obligationer i danske realkreditlån. Dermed er den også et udtryk for, hvor eftertragtede lånene er. Det er også med til at diktere, hvilken rente lånene tilbydes til.

Når prisen stiger, falder renten for lånetager.

Da obligationer i 30-årslånene med én procents rente er mindre attraktive for investorerne qua den lavere rente på deres investering, er kursen her også lavere.

Derfor vil skiftet fra halvanden procent betyde, at de forbrugere, som optager eller omlægger et lån, kommer til at få en større såkaldt hovedstol - altså beløb på ens gæld uden renter. Det kan dog nedbringes, når det omlægges, forklarer Lise Bergmann Nytoft.

- Fordelen er, at én procents-lånet forventes at få en højere kursfølsomhed end halvanden procents-lånet, hvilket er en fordel, hvis renten på et tidspunkt stiger igen, og lånet skal indfries eller omlægges, siger hun.

- I det tilfælde forventes boligejere med halvanden procents-lån at få en lidt større kursgevinst.