Andre tjenester
Vi har observeret, at du har installeret en adblocker. Vi kan derfor ikke vise dig vores annoncer. Det er vi rigtig kede af, da indtægterne fra annonceringen er med til at vi på daglig basis kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.
Vi håber derfor, at du i din adblocker, vil tillade visning af annoncer fra folketidende.dk. Selvom du tilføjer folketidende.dk, vil du stadig undgå reklamer fra andre sites.
Klik på dit adblock ikon i browseren. Tilføj domænet folketidende.dk under tilladte domæner. Næste gang du besøger os vil reklamerne kunne vises.
Tak for hjælpen og god læselyst!
Lolland-Falsters Folketidende
Ny iværksætterpulje giver de mindste iværksættere mulighed for tilskud til kompetenceudvikling.
Mange mindre iværksættervirksomheder er hårdt ramt af Coronakrisen.
Det skyldes blandt andet, at store dele af handlen er flyttet over på digitale platforme, og at de helt små iværksættervirksomheder mangler kompetencer til at omstille sig til den nye virkelighed.
Det skal "Iværksætterpuljen - Kompetenceløft for iværksættere" ændre på, skriver Erhvervshus Sjælland i en pressemeddelelse.
Gennem puljen kan de mindste iværksættervirksomheder få tilskud på op til 80 procent af regningen til at skaffe sig nye kompetencer - dog maksimalt 25.000 kroner.
Bag "Iværksætterpuljen" står Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der gennem Erhvervshusene nu rækker hånden ud til cirka 400 iværksættervirksomheder landet over med 20 millioner kroner til kompetenceudvikling efter "først til mølle"-princippet.
Puljen er målrettet iværksættervirksomheder, der er under fem år gamle og har under fem ansatte, fordi de er en særlig risikogruppe.
- Erfaringen fra finanskrisen er, at der er en overdødelighed blandt de virksomheder. De er en særligt udsat gruppe, blandt andet fordi de ikke har nået at opbygge stærke relationer til deres kunder. Det skal "Iværksætterpuljen" med et ekstraordinært stort tilskud til cirka 400 iværksættere hjælpe med at rette op på, fortæller Mads Vàzcy Kragh, direktør i Erhvervshus Sjælland.
- Under Coronakrisen har vi set et voldsomt skift i vores handelsmønstre og i anvendelsen digitale teknologier. Det stiller store krav til iværksætternes viden om digitale salgsprocesser, markedsføring og e-handelsløsninger. Sammen med digitalisering generelt er det netop de områder, vi ved, udgør de største udfordringer for iværksættere, konstaterer Mads Vàzcy Kragh, der således forventer en stor efterspørgsel efter tilskud til kurser og andre kompetenceudviklingsforløb indenfor de områder.
Puljen er dog ikke begrænset til kompetenceudvikling indenfor virksomhedernes digitale udfordringer.
- Generelt er der et stort behov for kompetenceudvikling i de mindste virksomheder, derfor er puljen ikke begrænset til specifikke indsatsområder, men åben overfor de konkrete behov for kompetenceudvikling, der kan løfte forretningen i den enkelte virksomhed, siger Mads Vàzcy Kragh.
Iværksætterpuljen er åben for ansøgninger fra mandag 15. februar og frem til 31. december 2021.
Virksomheder søger om tilskud fra puljen gennem Erhvervshusene.
Kan ansøgningen imødekommes, gives tilsagn om dækning på 80 procent af udgiften - dog maksimalt 25.000 kroner. Beløbet refunderes efter gennemført kursusforløb.
Har virksomheden brug for behovsafklaring forud for ansøgning, kan virksomheden indgå i dialog med den lokale erhvervsservice eller Erhvervshusenes generelle tilbud om gratis og uvildig sparring.
KOMMENTARER