cookie-og-privatlivspolitik
Konservatives politiske ordfører, Mette Abildgaard (K), er umiddelbart træt af, at EU pålægger Danmark at øremærke barsel til begge forældre. Når det nu skal være, er hun tilfreds med den model, som arbejdsmarkedets parter er nået til enighed om. (Arkivfoto)
Konservatives politiske ordfører, Mette Abildgaard (K), er umiddelbart træt af, at EU pålægger Danmark at øremærke barsel til begge forældre. Når det nu skal være, er hun tilfreds med den model, som arbejdsmarkedets parter er nået til enighed om. (Arkivfoto)
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Erhverv

K: Barselsmodel fra arbejdsmarkedets parter minimerer EU-skade

Oppositionen erklærer sig umiddelbart tilfredse med model fra DA og FH til nyt barselssystem.




14. september 2021 kl. 07:54 Af Ritzau

Arbejdsmarkedets parter har fundet en måde at minimere skaderne fra det EU-direktiv, der pålægger medlemslandene at øremærke barsel til begge forældre, mener De Konservative.

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) og Dansk Arbejdsgiverforening (DA) er blevet enige om, hvordan de mener, at en ny model til fordelingen af barsel og forældreorlov bør se ud.

Direktivet fra EU pålægger EU's lande at øremærke ni ugers barselsorlov til begge forældre.

Derudover har begge forældre i forvejen to ugers orlov efter barnets fødsel, hvilket derfor bringer begge forældre op på 11 ugers orlov, der ikke kan overføres til den anden.

Og netop de 11 ugers øremærkning er også grundkernen i modellen fra arbejdsmarkedets parter. Hvilket møder opbakning fra De Konservative.

Annonce

- I udgangspunktet ønsker vi i Konservative slet ikke, at der skal være øremærket barsel. Det er helt på månen, at EU er gået ind og har blandet sig i det her, siger partiets politiske ordfører, Mette Abildgaard.

- Når vi nu er tvunget til at indføre en grad af øremærket barsel, så ønsker vi at gøre det så lidt som muligt. Altså lave det, der hedder en minimumsimplementering.

- Den aftale, som arbejdsmarkedets parter har lavet her, er så vidt, jeg kan vurdere en minimumsimplementering. Det er det mindste onde af flere onder.

Forslaget fra arbejdsmarkedets parter skal først vedtages ved lov i Folketinget, hvis det skal føres ud i livet.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) oplyste mandag, at han synes, at modellen fra DA og FH indeholder "gode takter".

Annonce

Også Venstre erklærer sig klar til at støtte modellen.

- Vi er rigtig glade for, at arbejdsmarkedets parter er blevet enige om en model. Vi synes, at der er rigtig mange gode perspektiver i den her model, siger partiets ligestillingsordfører, Fatma Øktem.

Hun agter derfor at gå til forhandlinger med et ønske om at få et resultat så tæt på forslaget som muligt.

- Den her model lægger op til størst mulig frihed til den enkelte familie. Den ligestiller mor og far. Orloven bliver ligeligt delt mellem mor og far. Og så handler det om barnet, og det får mulighed for at være sammen med far, siger Fatma Øktem.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

Farvel Mutti 26. september 2021 kl. 23.05

AF: MOGENS H CHRISTENSEN

Borgmesteren er nede 24. september 2021 kl. 13.46

AF: TOM AHLQVIST

Vi skal værne om vores kulturarv: 21. september 2021 kl. 22.13

AF: DITTE RUST

Spoiler: Poolhusene i… 21. september 2021 kl. 12.35

AF: JOHN WENNERWALD

Klar til valget 19. september 2021 kl. 22.41

AF: LINDA SOMMER

Alle kan noget 18. september 2021 kl. 16.47

Annonce

ANNONCE